Vinni Gren Bonde

Det er godt at hjælpe andre, når de har brug for det. Når de rækker ud. At lytte, vise forståelse og give redskaber til at håndtere udfordringerne – hvis man har redskaber at give af.

Lige så vigtigt er det – både for hjælperen og modtageren af hjælp – at trække sig, så vedkommende kan gå og stå selv. Ikke når vennen kan gå og stå selv, men så hun kan (lære at) gå og stå – selv.

For meget støtte for længe bliver en sovepude og en ‘hælden af på’. Hjælper drænes. Modtageren begynder at ‘suge’ på hjælperen, ofte uden at ane det. For hjælperen ville jo gerne hjælpe!? Så, hvad er nu det for noget? Hvorfor trak han sig lige, jeg har jo stadig problemet – det er ikke gået væk. Altså!

Ja, hjælperen vil gerne hjælpe – til en start – men ikke bære byrden og ikke blive ved at høre samme problem gentaget. Redskaberne er givet, der er lyttet og opmuntret: Arbejdet fra hjælperens side er gjort! Nu er det op til vennen i nød at arbejde med sig selv. Den del kan hjælperen ikke hjælpe med! Han må flytte sig, så han ikke står i vejen. Så modtageren kan få ro og plads til at arbejde med sin udfordring.

Det er her de fleste – i sær kvinder – bliver ved at være der for modtageren, fordi hun tror det gavner. Hun vil jo bare så gerne være noget for andre og hjælpe. Men det er bare en følelse. Der ikke gavner.

Vil man virkelig hjælpe, er det vigtigt at evne kunsten at give slip. Ligesom når en tumling skal lære at gå.