Vinni Gren Bonde

Jeg troede det var noget med, at man havde præcis samme liv, blot uden alkohol. Altså, mødes med venner i 10-12 timer, nu bare uden rødvin til maden – men vand med citrus i stedet.

Boy was I wrong ….

Trods det gode selskab, kan jeg slet ikke holde ud at sidde ned i otte timer+ og bare snik-snakke, spise og drikke seks liter vand. Hjælp! Den eneste grund til jeg faktisk kunne det engang, var da fordi jeg drak alkohol og lod mig opstemme og være småpløret. Det er faktisk kedeligt at sidde så længe.

Ligesom børn, er man som alkoholfri til stede – fuldt og helt – i sit naturlige jeg. 100% upåvirket. Det er fedt. Men sidder man længe, blandt folk som alle drikker alkohol, så er det faktisk slet ikke så fedt. Ikke fordi dråberne frister (den er jeg for længst forbi), men fordi det ganske enkelt er dødssygt.

Jeg vil hellere mødes til en koncert, gå en lang tur, nappe en udstilling eller en sejltur i Københavns Kanaler. Altså, lave noget sammen med mine venner. Opleve noget sammen. Det er anstrengende, at sidde overfor hinanden – i timevis – og tale. Det er frygteligt intenst.

Det med at spise sammen er kamp hyggeligt – jeg elsker det – men i to-tre timer, inklusiv kaffe. Ikke i 10!

Hvordan ville det egentlig være, at tage i hytte et øde sted med gode venner i en weekend, uden alkohol? Hvor aftnerne gik med brætspil, bålhygge, guitar og sang og drikke te og kaffe? Det må jeg indrømme er noget jeg langt hellere vil.