Vinni Gren Bonde

Det kan være en stor hjælp i sin proces, og selvledelse, at få luft hos et andet menneske. Én man stoler på og måske ser op til. Et menneske man erfaringsmæssigt ved vil svare ærligt og klart med afsæt i sandheden – som ikke svarer det du gerne vil høre. Nej, som svarer dig det du har brug for at høre.

Den form for ‘at få luft’ kan være yderst givende og lærerig. Man braller bare ud med det hele, og så får man støtte og hjælp til at vende brikkerne, så man kan gå hjem og samle puslespillet. – Min chef han har bedt mig arbejde over flere dage i denne uge, jeg hader efterhånden mit job – jeg aner ikke levende råd.

Det er dog noget ganske andet at ty til klynk. At klynke til et andet menneske over, at kæresten stadig er utro eller at svigermoren stadig er en møgkælling.

Hvis det bare er lort der lukkes ud, uden andet formål end at blive ynket, skal det stoppe. For det hiver én selv og det andet menneske ned – foruden det er misbrug af det andet menneskes energi. Relationen er i fare for at blive ødelagt, ganske enkelt.

—

Nu siger jeg lige noget hurtigt, ik? Jeg påstår, ganske uden kildehenvisning, at kvinder er lidt for gode til at falde i klynkeri, fremfor den løsningsorienterede ‘få luft og få vendt brikkerne’. Det tror jeg ligger til kvinder fra naturens side. Til gengæld tror jeg på at kvinder, hvis de lærer at genkende klynkeriet og stopper det, kan blive fantastiske brikvendere – og kan samle store, smukke og komplekse puslespil!

Mange mænd løser problemerne selv. Det ligger til den maskuline natur. Dog kan mænd søge råd hos en kammerat, ved at spørge hvad han ville gøre i en lignende situation. Herefter vil manden gå hjem og samle puslespillet selv, med de brikker han fik hjælp til at vende af sin kammerat.

Det er her det går galt for mange kvinder! Min erfaring viser, at mange kvinder forventer at brikvenderen også skal samle puslespillet. Det er her man som brikvender sætter grænsen, for det er urimeligt.