Vinni Gren Bonde

Når vi udvikler os synes omverdenen vi forandrer os.

Vi kan træffe beslutninger i vore liv, som et naturligt led i den rejse vi har været på længe. Ændringerne er selvfølgelige, for vi har udviklet os og nu er et sted, hvor vi ikke kan forestille os det anderledes.

Stille og roligt lever vi videre med vore nye vaner, indtil de ikke længere opleves som nye – men blot er en del af os. Vi spekulerer ikke længere over det. Vi kan knap nok huske, hvordan det var før.

… før vi møder nogen vi ikke har set et stykke tid, som så peger det ud for os. – Du har godt nok forandret dig! Hvordan kan det være? Det er da vildt. Sådan var du ikke før. Det er da en drastisk ændring! Hvad skyldes det? Hvorfor har du valgt det? Har det noget med dit dut eller dat at gøre?

Det er hér vi bare smiler og trækker på skulderen, og tænker ‘tja’. Dem, som reagerer sådan er de traditionsbundende typer, som ikke bryder sig om forandringer. Enhver forklaring vil ikke kunne rummes. Bare smil.

Det er ikke hér vi skal begynde at forklare, hvem vi er. Det vil kun efterlade flere spørgsmål. Smil.

Dem, som selv er forandringsparate, vil til hver en tid bare smile til dig og sige: – Fedt!