Vinni Gren Bonde

Jeg har på ingen måde travlt med at være den seje mor, den moderne eller den tjekkede mor. Den, som alle teenagevennerne ser op til og ville ønske var deres mor. Nej, jeg er en mor og derfor er jeg pinlig. Det er min fornemmeste opgave at være pinlig – og upassende. Jeg er ikke så woke på den front.

I forvejen er jeg en gammel mor, for her i området hvor vi bor, er det sent at få sit første barn som 36 årig. Så allerede der har jeg sat mig selv ‘tilbage’.

Jeg taler med børnenes venner lige ud af posen, og tager mig ikke af, hvad mine børn på forhånd har bedt mig holde mig fra af emner. Hvad jeg taler om, er noget jeg styrer. Jo mere de forsøger at kontrollere mig, dets mere kan de være sikker på jeg nok skal gå over grænsen.

Som fx i dag, hvor jeg inviterede Kurt, Clara og Claras veninde på Max Burger, hvor jeg sagde: – Nøj, det er lige sådan noget mad jeg har lyst til, det er nok fordi jeg har det røde! En meget stram Kurt kiggede på mig. Sagde hun virkelig det, foran Claras veninde? Ja, det gjorde hun sgu! Adr.

Og jeg sagde også ‘sjing sjang sjask’ inde i en genbrugsbutik, hvor der tilfældigvis stod en asiat lige ved siden af. Det syntes Kurt var mega pinligt! Men jeg gjorde det fordi jeg så en kinesisk lampe i udstillingen.

Listen er uendelig, og jeg tror de fleste forældre kender oplevelsen af at være upassende i sine børns øjne. Jeg har kun ét at sige: Fedt!