Vinni Gren Bonde

Jeg havde helt glemt, hvor nemt det er at bo i en by. Hvor hurtigt man er på gaden. Hvor stærkt man får ‘hentet forskelligt’.

Førhen tog det flere timer. Der blev samlet sammen. Når man kom til byen skulle man aflevere tøj til genbrug, til rens, købe sokker, i helsekosten, på biblioteket, supermarkedet, Matas og hente GLS pakker. Nu er det bare noget man gør mellem to vejrtrækninger – og så er der stadig masser af dag tilbage.

Jeg havde helt glemt, hvor meget man går. Mange skridt tilbagelægges som bybo. Jeg mærker byen, når jeg går i den, fremfor at køre i den. Fornemmer dens puls.

Byen taler til mig. Som skoven og søen talte til mig i Allindemagle, taler Holbæk til mig på sit eget sprog.

Jeg havde helt glemt det. Hvordan det er at være bybo. Jeg tænker lidt mere over, hvordan jeg ser ud, inden jeg går på gaden. Tidligere var gummistøvler og en stor jakke udover hjemme-tøjet godt nok. Nu bruger jeg det gode tøj. Og for første gang i fire måneder har jeg taget mascara på vipperne. Stadig ingen hudplejeprodukter! Det er jeg færdig med. Men lidt makeup fik jeg da lige lyst til. Bare lidt. By-lidt.

Det er ikke by som i København, det her Holbæk. Det er bare skønne, dejlige Holbæk – med fjord. Her holdes mere afstand og tales (væsentligt) højere. Københavnere står tæt og taler jævnt almindeligt. I Holbæk (og Midtsjælland) er der skruet op på maks: KAN JEG HJÆLPE MED NOGET?

Jeg vil savne kirkeuglen om natten. Dog har jeg i stedet fået havmågen, der vidner om fjorden og skaber vand-længsel i mit sind og forbinder mig med resten af havet – resten af verden. Jeg vil savne roen og mørket om natten, hvor jeg sov med åbent vindue. Jeg savner dog hverken fluer, gyllestank eller taxakørsel – sidstnævnte en kvælende tidsrøver af rang.

Man kan ikke få det hele, ét sted. Det er heller ikke det jeg er ude efter. Jeg vil bare have det gode. Og det er forskelligt, hvad det gode er – fra person til person, fra kapitel til kapitel. Lige nu er vi her. Kapitel Holbæk. Og gud, hvor er det fedt!

Holbæk, jeg elsker dig. Du minder mig om Rønne, bare i lidt større skala. Vand, by, bindingsværk, små huse, høje huse, by, brostensbelagte gader – og hyggen. Glem ikke hyggen! Og charmen.

Jeg er fan. Holbæk fan, for fan.