Vinni Gren Bonde

Nordmænd er lækre! Det er ikke noget jeg siger, bare fordi jeg har en tipoldefar, som var nordmand – fra Spansdalen i Troms, i Nordnorge. Nej, for det har vi alle. Skandinavere er miksede på kryds og tværs. Tidligere flyttede vi os til et af de øvrige skandinaviske lande, langt oftere end vi gør i dag. Jeg er fx 40% svensk.

Nordmænd har en lækkerhed. De er lidt ydmyg og underspillede. Nå så de åbner munden og siger noget, er det guld der kommer ud. Det er i hvert fald min erfaring med nordmænd (med undtagelse af to gamle norske pædagog-kællinger, der gjorde livet surt for mange børn og forældre – lad det nu ligge).

Jeg kan godt forstå mange nordmænd synes danskerne har lige lovlig meget selvtillid og bramfrihed, fordi nordmænd selv, i langt højere grad, er tilbageholdende med at vælte ud med holdninger og meninger om dette og hint. De lytter og er afventende og så kommer det på et senere tidspunkt.

Nordmænd er ofte meget flotte. De har meget brede kæber, grænsende til firkantet ansigtsform, med plads til tænderne – så når de smiler spottes en perlerække af snorelige tænder. Og der er mange af dem! Det må være al det K2 vitamin fra dybhavsfiskene, som har givet dem denne genetiske fordel. Danske og svenske tænder er på vej ud af munden. Der er ikke helt samme plads. Well, alt har sin charme, både danskere og svenskere har sine særlige fordele. Men nordmænd har bare disse medfødte Hollywood tænder, som gør dem fysisk attraktive – ja sexede.

Og så kan jeg godt lide, at de ofte går i natur-tøj. De ligner naturmennesker, allesammen. Man kan se, at det er luksuskvalitet. De går i ét med fjord og fjeld. Håret er ofte stort, tykt, mørkt og krøllet. Og de har nogle skrå dybtliggende øjne, som er meget meget charmerende. De ser mystiske ud, på natur-måden.

Det er som om nordmænd har opdaget noget, vi andre ikke har set endnu. Måske er det bare det faktum, at de i virkeligheden ikke har bevæget sig langt væk fra sig selv, som vi andre har. De lever vitterligt meget mere i, og med, naturen end vi andre gør. Skulle jeg på en overlevelsestur, ville jeg sørge for at få nordmænd på holdet. Så skulle jeg til gengæld nok sørge for at lave maden.

Nordmænd er stærke. De er bygget robuste og stærke – kraftige. Ikke fede. Slet ikke. De har bare en medfødt råstyrke. Vi andre er en anelse mere langlemmede og bløde. Nordmænd på holdet, tak.

Nordmænd siger om os danskere, at vi taler med en kartoffel i halsen. En sand fornærmelse. Dog også en fornærmelse, der er sand. Vi taler fandeme mærkeligt. I hvert fald meget afslappet, måske også mere kækt – men mærkeligt. Norsk er mere rent, syngende og happy. Det lyder som om de taler med en varm kartoffel i røveren (den bad I selv om, kære nordmænd). Som om de øver skalaer. Men jeg kan godt lide norsk. Jeg har dog lettere ved at forstå det nordnorske end det fra Oslo-området.

Nordmænd er grundige. De har ikke så travlt. Det gør ting ordenligt, tager sig god tid og leverer et gennemført stykke arbejde. Min mor lærte mig som barn, at hvis en trækælk er smuk, så er den norsk. En dansk trækælk er robust og stabil og kan kælke. En norsk kan præcis det samme, den er bare udformet med krummelyre, snoninger og en snedkers finesser.

Nordmænd springer ikke over, hvor gærdet er lavest. De følger ting til dørs. De tænker ikke i tid – men i ønsket slutresultat. Her kan vi danskere godt lære noget. Vi tror alting handler om at være hurtig.