Vinni Gren Bonde

Når man har en holdning, der er sjælden, bliver man ofte begejstret i mødet med mennesker af samme sjældne holdning. Der smiles og nikkes indforstået. Der udveksles måske til og med nogle ord – et ekko.

Det føles godt. Man bekræftes i man ikke er alene. At der faktisk er andre derude, der har set det samme. Man er altså ikke idiot. Man er måske bare lidt sær – og der findes altså andre særlige.

Hér gemmer sig en lurene fare: I kådhed over at møde andre særlinge, kan man let komme til at tro og antage, at man deler flere sjældne meninger. For ting hænger vel sammen? A leder til B.

Nej! Det er naivt at antage. Også en lille smule respektløst overfor den anden, sig selv – og mødet.

En naturlig åbenhed og lidt ydmyghed er altid klædeligt i mødet med andre mennesker. Antagelser må parkeres udenfor. Overraskelser må der levnes plads til. For det er i overraskelsen man undres og i undren man reflekterer og i refleksionen man opdager og i opdagelsen man vokser.