Jeg spiser is
Jeg spiser is i regnvejr
og savner efterår
her om sommeren
den, som er så dejlig.
Jeg spiser meget is
for jeg elsker is
i meget regnvejr
for jeg elsker regnvejr.
Den hygger sådan om os
byder os at krybe indendøre
og lytte til lydtapeter
med regndråber.
Jeg elsker hygge
blødt tøj, der ikke strammer
bløde tæpper i sofaen
bløde regndråber.
Jeg fascineres af hende i bladet,
som siger hun allerede som syv årig vidste,
at hun ville være pottemager,
hun var vokset op i et kunstnerhjem.
Jeg har aldrig vidst,
hvad jeg ville være
for jeg vil faktisk ikke være noget.
Jeg vil bare være.
En kvinde smilede til mig,
da vi begge sang med på Kim Larsens
som ham fyren med guitaren optrådte med
nede på havnen i Holbæk.
Vi havde lige noget sammen,
fordi sangen var fra vores tid
en tid, der er uigenkaldelig
det vidste både hun og jeg
ikke fordi vi er blevet ældre,
men fordi sangen handlede om en verden
som de unge ikke vil kunne genkende
de ville ikke se den, hvis de blev den vist.
Det er vist
med Kim Larsens måde at male verden,
han som sagde ‘Ordner sidder kun på idioter’.
Det er nok i orden med mange idioter.
Regndråber på ruden
de er alle ens at se på
ligesom de unge på gaden
de myldrer ind og ud mellem hinanden
myretuer
ivrige og glade
regndråber
klare og våde
tanker, de kan også myldre
og spænde ben for hinanden
de kan nærmest ikke komme til for tøj.
Kunsten er ikke at isolere den gode tanke,
men at stoppe mylderet af alle tanker.
Flof, jeg svæver ….
tankeløs
se, der er en regndråbe
lad os hoppe ind i den
blop!
her er vådt
klart
nej se, der går de unge
lad os vinke
øv, de ser os ikke
lad os falde ned på en kind
ja, det var bedre
det mærkede hun!
I går hoppede jeg ind i mit maleri,
så strukturen indefra.
Malingen har været tør i 12 år,
men jeg kunne dufte den.
Der hvor den lysblå farve blev mørkblå
blev jeg mættet
bevægelserne var mere træg
i det gule svømmede jeg hastigt og let afsted.
Da jeg atter kom retur til sofaen
befandt jeg mig henne ved computeren.
Så hoppede jeg ind i min krop igen
og skrev videre.
Fuglene har det sjovt,
og de ved det godt.
Du kan høre det på havmågerne,
af og til beklager de sig
andre gange synger de begejstret til os
om, hvordan det var ude på havet
de skulle hilse
ja, fra dem alle sammen
havfruen
sømanden
fiskeren
de ander måger
og tanget.
Jeg er færdig med min is.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar