Slå på tråden
De fleste konflikter kan afværges ved et telefonopkald. For guds skyld ikke sms.
Et kald, hvor man spørger til helt almindelige dagligdags ting – og lytter med dybfølt interesse. Måske kan man bidrage med en positiv oplevelse, man for nylig har haft. Anbefale en koncert man ved interesserer vedkommende.
Mange konflikter foregår inde i eget hovede og kan slet ikke genkendes af den anden. Ved at gruble over larmen indvortes, dette indre ‘hovedværk’, vokser det sig stort. Det, i sig selv, bliver til en konflikt. Og så er det pludseligt svært at skelne det ene fra det andet. Hvad var man egentlig sur over?
Ved at fokusere på løsningen forsvinder problemet.
Nogle mennesker har for vane at fokusere på problemet, så en mulig løsning udebliver. De vil tale tingene i stykker. Med sådanne mennesker er det svært at opretholde en harmonisk relation. For inden længe, er der en ny indre larm, der trænger sig på og skaber en konflikt. Man kan sige de er giftige.
Jeg tror dog de fleste konflikter kan undgåes ved et opkald. Bare en fem minutters positivladet snak.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar