Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

At sove

leave a comment »

Der er noget magisk over søvn.
At lægge sig.
Slappe af.
Trække sig tilbage.

Ligge i bløde og tykke dyner
og drømme sig langt væk.
Hvile.

Vågne langsomt.
Blive i midtertilstanden længe,
mellem søvn og vågen.
Nyde følelsen af,
at gå næsten ned i kroppen igen,
men alligevel ikke.
Bare hænge der
og lytte
til fuglene og byen, der vågner.
Trin fra overboen.
Duftene.
Velkendte dufte.
Skraldevognen, der kører om hjørnet,
det må være torsdag.
Følelsen af kroppen.

Godmorgen.

Søvn gøres alene.
I stilhed.
Kræver ro.
Forlanger god tid.
Magelighed, af en slags.
Nydelse.

Jeg ælsker at sove!
Jeg holder af en lur.
En morfar.
En kort 20 minutters
eller en lang 1,5 times.

Søvnen er en lille død, som Johannes Møllehave engang nævnte
– for, vi ved jo praktisk talt ikke, om vi vågner op igen.
Det plejer vi at gøre,
men vi ved det ikke.
Søvnen er en overgivelse.
En tillidshandling.

Godnat.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

august 11, 2024 hos 09:28

Lagt i Blog

Tagged with , ,

Skriv en kommentar