Vinni Gren Bonde

Fornemmelsen
at træde ind et sted
– en skole, en arbejdsplads, et boligområde
og opdage,
at de andre er stort set ens.
Kopier af hinanden.
Deres børn er ens.
NPC’ere.

Søde alle sammen,
bare utroligt meget ens.
Enige om det meste.
Samme lege
samme samtaler
samme sidepladser
samme referencer.

Samme måde at tale på,
samme opfattelser af en hændelse
samme frisurere
samme tøjstil
samme navne
samme latter
samme biler
samme indretning i hjemmet
samme ferier
samme kalenderprioriteter
samme påskefrokoster
og afholdelse af jul
år efter år
livet igennem
med regler for det
ene
og det andet
– og du!
du føler dig anderledes
ved siden af
som en fremmed
fra en anden by
en anden planet.
Ikke dårligere
ikke bedre
bare helt anderledes.

Det er i deres opfattelse ikke dem,
men dig,
der er anderledes
– for det var dig,
der kom ridende ind udefra.
Du er den nye!
– i deres lille lukkede univers,
som de anser som værende det almindelige.

Fornemmelsen.
Den er usagt.
Du ser den i deres øjne
og let nervøse smil,
deres tøvende henvendelse til dig.
Er du mon sådan én, der vil være med os
eller i mod os,
de fornemmer
og undrer sig.

Fornemmelsen.