Vinni Gren Bonde

Efter mange år på landet flyttede vi til byen. Altså provinsen Holbæk. Som jeg tidligere har skrevet, er vi rigtig glade for det. Som i overordentlig glade for det! Jeg kniber stadig mig selv i armen af fryd.

Det er endnu en daglig fornøjelse at skride ned ad Ahlgade kigge forbi havnen og gå tur langs vandet. Byen har en tilpas størrelse for min familie og mig, den er til at gabe over, og samtidig er der rigeligt med adspredelse. For Holbæk er en levende by, der byder på alverdens ting og sager indenfor kunst, kultur og happenings af forskellig slags. Jazzklub, vinterbadeklub, SKVULP festival o.m.a..

Og så er der fjorden. Holbæk Fjord. Jeg kan ikke sige det nok, det vand er så healene for mig, at jeg slet ikke kan finde ord for det. Jeg kommer aldrig til at flytte fra vand igen.

Selvom det var den rette beslutning, er der ting ved landlivet jeg savner. Vi mennesker kan ikke få det hele ét sted. Vi må vælge, og så må vi bare undvære visse ting til fordel for andre. Jeg undværer med glæde de ting jeg savner, til fordel for at bo her i byen. Dog, hvis jeg skal veje op og gøre status, hvad er det så jeg savner, ved at bo på landet?

Ting jeg savner ved at bo på landet

1. Natteroen! Uden tvivl. Det at ligge med åbne vinduer i soveværelset året rundt og ikke kunne høre en eneste bil. Kun lyden af nat og af en kirkeugle. At blive ét med natten og det sorte sorte mørke.
   
2. Skoven. Vi har, alle de steder vi har boet på landet, boet tæt på skov. Jeg savner skovbunden og fornemmelsen af at træde i den. Særligt om efteråret, hvor den er blød og fuld af blade og duft. Jeg savner træerne som jeg gik og talte med. Jeg savner oplevelsen af at være alene i skoven, så jeg kunne praktisere kulning – en urskandinavisk herdingcall (YouTube er din ven her). Ak, vi har skov få kilometer udenfor Holbæk, men tidligere kunne jeg gå til skoven, nu skal jeg køre derhen.
   
3. For fuld musik. Jeg savner at kunne spille hysterisk høj musik, når jeg gør rent eller laver mad, velvidende at det ikke kan høres af nogen naboer eller andre godtfolk. Nu er det nok mest når jeg synger og laver sanghealing, at min overbo måske kan høre mig. Det gør ikke noget. Vi skal være her. Det er vi heldigvis meget enige om overboen og os. Jeg synger og herren ovenover tramper 🙂
   

Ting ved landlivet jeg er lykkelig for at slippe for

1. Fluerne! De ækle og fede fluer som der var trillioner af, hver dag, hele sommeren. Adr !! Jeg var rystet over, hvor mange fluer der var, det forrige sted vi boede. Det var kamp ulækkert og jeg vænnede mig aldrig til det. Gyllelugten generede mig ikke en døjt, men det gjorde fluerne!
   
   Om sommeren kunne vide sidde i haven at grille, og få fluer i munden, så mange fluer var der! Føj! Det er vitterligt ikke noget jeg savner. Inde i huset havde vi fluenet op, for de vinduer vi havde åbne. Inden vi fik dem sat op, måtte vi hver morgen starte med at slå adskillige hundrede af fluer ihjel, før vi kunne begynde at lave morgenmad. Jeg var helt tudefærdig! Det var bare ikke min kop te.
   
   Her i Holbæk har jeg set to sølle fluer på en hel sommer. Tak min skaber.
   
2. Den forpulede afstand. Bor man på landet og har børn, så er man taxachauffør. Jeg savner ikke de mange køreture jeg dagligt skulle tage, for at hente og bringe børn og mand til skole og station. Der var ugevis, hvor jeg ikke fik tid til at gå en tur i den dejlige skov og de smukke omgivelser, fordi jeg skulle køre igen lige om lidt. Helt knald i kysen. Det slipper jeg fuldkommen for nu. Enhver kan fragte sig selv. Alle er glade. I sær teenagerne, som er særligt lykkelige for at være flyttet til byen.
   
   Da vi boede i Atterup og jeg arbejdede, skulle jeg aflevere børn på tre forskellige adresser, hver morgen, og herefter køre ind til lufthavnen 60 km væk. På hjemturen det samme. Det kvalte mig. Jeg var vant til letheden fra København, hvor alting var i cykelafstand eller i lige ved hånden.
   
   At bo på landet var dejligt, men det var så utroligt omstændeligt. Det krævede vild planlægning.