Vinni Gren Bonde

Naboen lufter hund 7:20,
overboen føntørrer hår 7:50
– støvsuger 9:30
og hende på kvisten er kørt 6:15.

Byens puls,
samme rytme, hver dag
samme mønster
samme lyde
samme cyklist,
der drejer om hjørnet 7:45
– han er bibliotekar henne på biblioteket.
Om torsdagen spiller han klarinet,
så der cykler han med højre hånd på styret,
og klarinettasken i venstre.

Han træner, hvor jeg træner.
Har han mon læst de bøger, jeg læser?

Han ved præcis, hvad jeg mener,
når jeg taler om gentagelsen,
rytmen
i svenske feel good romaner.

Overboen har noget med hoften.
Det kan jeg se, når hun går.
Hendes mand har noget med trampen,
det hører vi kl 5.
Han smækker gadedøren 5:30.
Så vågner jeg igen
og falder i søvn igen.

Rytmen,
tempoet
kontinuiteten
gentagelsen
morgenens lydtapet.

Med lukkede øjne i sengen,
ved jeg, hvad klokken er.
Det kan jeg høre på lydende omkring mig.
Lyde, der hverken er gode eller dårlige.
De er der bare,
som vejrtrækningen
solopgangen
Post Nord manden kl 9:30
og posedamen, der tjekker skraldespandende.

Hverdagens kakofoni
– en slags morgengymnastik,
for at få kroppen i gang.

Busserne kører på el,
jeg kører på morgenrytme.