Vinni Gren Bonde

Det sande symbol, for mig, er hjertet.

Gennem livet har jeg båret mange symboler. De fleste af disse giver ikke længere genklang hos mig. De tilfører mig ikke mening og værdi, ganske enkelt fordi jeg ikke længere tror på det landskab de repræsenterer.

Andre symboler finder jeg stadig stor kraft og værdi i. Men størst af dem alle er hjertet.

Hjertet er vores kommunikationscenter. Med hjertet kommunikerer vi med alt levende omkring os. Mennesker, dyr, planter, træer, havet, …, … .

Hjertet er upartisk, og hjertet formår at gøre det intet andet kan: Forbinde. Samle. Mange symboler gør det modsatte: Ekskluderer og opdeler. Men hjertet formår også noget andet: At tale sandt. Vi alle ved, at hjertet symboliserer kærlighed. For mig symboliserer det derfor også sandhed.

I hjertet mærker vi, hvad der er sandt. Og, hvad der er usandt. Når blot vi husker på at mærke efter.

Selve formen på hjertet rummer stor mystik. Når først vi har set det, er det åbenlyst sandt. Hjertet kan også vende på hovedet.

De sidste fem-seks år har hjertet som symbol vokset i mig. I starten filosoferede jeg over det, og jeg fandt det banalt, at hjertet skulle være noget særligt. Lidt slidt og floskel-agtigt. Nu finder jeg det smukkere end noget andet. Enkelt, ja, men smukt. Og først og fremmest sandt. Et symbol, der rækker langt ud over os selv. Som ikke repræsenterer en bestemt ideologi, religion, politik eller retning. Nej, et symbol, der rummer.

Hjertet er dronning over sjælen. Den, der formår at leve gennem hjertet, har ophøjet sin sjæl.