Vinni Gren Bonde

Når jeg bliver gammel, vil jeg altså ikke blive bitter. Jeg vil ikke sidde i køkkenet og holde regnskab med, hvornår folk sidst har ringet til mig. Blive fornærmet, hvis jeg intet hører. Stille usagte regler op for, hvis tur det er til at ringe (jeg ringede sidst, så nu er det hendes tur!).

Sådan er der mange gamle, der bliver. Den galaj nægter jeg at hoppe på. Hvis folk ikke ringer, er det fordi de har travlt med at leve. Ligesom jeg selv engang havde, og forhåbentligt stadig har til den tid. Men selv, hvis jeg sidder hjemme og ingen steder kan komme, vil jeg stadig bare være glad og livstaknemmelig. Tænke på de stunder jeg har haft, med mennesker jeg har elsket, livet igennem.

Jeg vil være som min mor: Fuld af energi og livsglæde, et liv med venner og aktiviteter. Jeg vil være som min onkel: Nægte at tage medicin, der gør mig dårlig, selvom læger og andre presser på.

Til den yderste dag, vil jeg finde glæden i de opkald jeg rent faktisk får, og jeg vil sætte pris på dem.

Når jeg ved, jeg har været her længe nok, vil jeg med oprejst pande gå døden i møde. Så er det tid til at rykke retur til den anden side, og begynde mit virke derfra.

Læs også: Når jeg skal dø!