Vinni Gren Bonde

I tråd med de to forrige blogindlæg: Gæster, der ikke vil gå hjem og Invitation versus koordineringsprojekt kigger jeg nu på udfordringen med eventovertagelse. Har du prøvet at få stjålet det event du stod for?

Eventovertagelse er, når gæster overtager værtsrollen ved at ændre arrangementets vilkår – uden at være spurgt.

Den første jul Morten og jeg holdt sammen var hos Mortens mor og hendes mand. Det var super hyggeligt. Vi havde ingen børn med, for børnene holdt den fedeste jul hos deres mor.

Året efter var det en anden sag. Jeg havde født en pige og hendes tre søskende var hos os det år. Vi valgte derfor at gøre julen ekstra dejlig ved at invitere hele Mortens familie og hele min familie. Vi havde pladsen, havde et fem meter langt bord og ønskede at forkæle gæsterne med lækker julemad. Vi begyndte at planlægge.

Vi udformede invitationer og sendte afsted. Jeg havde købt store guld dæktallerkener, gulddug i eksklusivt blødt og tungthængende tyl, guld bloklys på størrelse med alterlys, jeg gik i skoven og hentede pynt, som lå til tørring og som jeg sprayede med guldmaling o.m.a.. Julen skulle have hele armen. Stegen skulle købes hos en særlig god slagter 40 km fra hjemmet. Morten og jeg glædede os til at stå i køkkenet hele dagen og kredse om maden.

Jeg glædede mig til at vise min svigerfamilie, at jeg var en god værtinde. Jeg var stadig ny i familien, og som de fleste andre unge kvinder havde jeg behov for at være accepteret og afholdt. Nu havde jeg chancen for at (be)vise mit værd.

Allerede da de første svar tikkede ind gik det galt. To kvinder i Mortens familie skrev (til alle, der havde modtaget invitationen): ‘Jeg plejer jo at lave risalamande, så det tager jeg med’ og ‘jeg kan tage and med’.

Jeg følte vores arrangement blev overtaget. Misforstå mig ikke det var SØDT at de ville bidrage. Men, det var jo reelt set ikke bidrag. Det var kapring. Af værtsrollen. Af eventet. Havde de nu skrevet til os (kun os) og spurgt først, ville det være noget andet. Det ville være omsorgsfuldt. Jeg ville dog have takket pænt nej, for vi havde jo inviteret.

I konceptet invitation ligger, at vi står for det hele. Det var jo ikke et sammenskudsgilde i håndboldklubben vi indkaldte til.

At de to kvinder svarede til alle, som havde modtaget vores invitation – altså offentligt – gjorde sagen ekstra svær. Kaptajnen blev udråbt til alle gæster, så en afvisning ville se trompetisk ud. Hvordan skulle jeg håndtere den elegant og samtidig sætte en grænse? Det kunne jeg ikke.

Det endte med, at jeg svarede den ene kvinde, at jeg nok skulle lave risalamande. Så skrev hun, at hun i stedet ville tage guf med til kaffen. Jeg opgav her.

Guf og and var medbragt af gæsterne. Det var en dejlig juleaften. Til trods for planlægning, værtsrolle og event blev kapret af et par af gæsterne.

En invitation er ikke et forhandlingsoplæg, det er et tilbud om at deltage i et event, hvor de som inviterer forestår arrangementet. En invitation er ikke en mulighed for utidig indblanding i menu eller borddækning.