Posts Tagged ‘akademisk ignorance’
Uddannet eller autodidakt – ignorant eller cowboy?
Jeg har levet af at rekruttere i flere år, både ingeniører, it-profiler, assurandører og forskellige kontoransatte. I rekrutteringsbranchen og i virksomheder. Det er slående så meget folk lægger vægt på deres uddannelse. Jo højere uddannede dets mere værdi tror de uddannelsen har. Dets større chancer for at få et job tror de, at de har.
Virkeligheden er en anden. Det er resultater en person har skabt, der tæller, samt den personlige indstilling til jobbet. Uddannelse kan være en adgangsbillet til det første job, men herefter handler det altså om, hvad vedkommende har formået at præstere – og det, at kunne fremvise resultater.
Mangen en gang har jeg haft kandidater i stolen overfor mig, som stolt viser deres fine diplomer til mig, men som overhovedet ikke kan sælge sig selv. De har intet at fortælle, de har kun et stykke papir at vise, og de tror det er adgangsbilletten, og bliver forvirret når jeg pænt venter på de begynder at ‘sælge’.
Nogle af de mest driftige og resultatsorienterede mennesker jeg kender er autodidakte.
Min bonussøn er blevet direktør (i øvrigt som autodidakt) i en mindre dansk virksomhed. Han kom hjem og fortalte, at deres absolut dårligste sælger i år, var den eneste der havde en videregående uddannelse i markedsføring og salg. Da min bonussøn skulle oplære ham i en succesfuld afprøvet salgsteknik, sagde akademikeren: – Nå ja, den metode har jeg godt læst om, det heder sådan og sådan. Meget muligt, svarede min bonussøn, jeg ved det virker, så gør sådan.
En kvinde jeg kender, som har to universitetsuddannelse skulle endelig til at søge et rigtigt job. Hun kom ikke til én eneste samtale, og det kom meget bag på hende, fordi hun jo havde uddannelser og flotte karakterer. Hvad hjælper det, hvis hun ikke kan fremvise evnen til at tage ansvar og beslutninger in the moment på en presset arbejdsplads, og ingen erfaring har med noget – overhovedet – men kun har læst om det?
Tag en uddannelsen, hvis der er én, der frister så meget, at du bare må have den. Fedt ! Men det er ikke nødvendigt, for at komme hen til det job, du ønsker at skabe.
Der er mange veje til Rom, og dem uden uddannelse, som blot begynder at køre derudaf, får nogle erfaringer med på vejen, som gør dem street-wise og i stand til at handle, når det er påkrævet. De går ikke i stå, fordi de møder noget, de ikke har læst om, som ikke står i kompendiet fra læreren.
Og, hvad er uddannelse i øvrigt? Noget staten har besluttet er en uddannelse, med statsreguleret pensum, eller er det en samlet pakke af kurser, viden tilgået og afprøvet, og bøger læst i fritiden?
