Vinni Gren Bonde

Det er et år siden jeg gik alkoholfri og alle de dejlige affekter heraf har jeg skrevet om i andre indlæg. Det er noget andet jeg vil ind på her.

Som alkoholfri lægger jeg mærke til, hvor meget alkohold fylder i danskernes hverdag. I film, på restauranter, til fester, venne- og familiebesøg, cafébesøg med venner, når vi skal slappe af, når vi skal fyre den af, fredagsbajer på job, teambuildings, ferier, stort set overalt og hele tiden bliver vi tilbudt alkohol – som det naturlige og selvfølgelig valg.

Skal det være romantisk skal der vin på bordet. Skal det være festligt, skal der alkohol på bordet. Skal vi tale sammen: Over en flaske vin. Er vi kede af det: Vin. Har vi vundet: Alkohol. Koncert: Bajere.

På restauranter får vi vinkortet med menukortet, fordi det ligesom ligger i luften, at vi selvfølgelig bestiller vin. Vi får vinen med det samme, mens vi venter på maden. Derfor er ét glas ikke nok. Det er drukket mens vi stadig venter, der fyldes på og et nyt glas er næsten tomt, når maden kommer. Så drikkes to glas til maden og så en lille én bagefter til desserten.

Vi er omgivet af alkohol alle steder, overalt. Og langt de fleste drikker langt mere end de er klar over.
Når man takker nej bliver man ofte spurgt med undren: – Drikker du ikke alkohol, hvordan kan det være? Hvilket egentlig er lidt mærkeligt. Jeg spørger jo ikke dem: – Drikker du alkohol, hvordan kan det være? Men jeg bliver spurgt, fordi det er en del af den danske kultur at drikke alkohol. Jeg har valgt noget fra, som vi er enige om er det normale at gøre. Jeg vil dog sige, at jeg ser mange (især unge) gå alkoholfri.

Skål!