Vinni Gren Bonde

Min mand arbejder i en international virksomhed, der netop har hyret en 35 årig marketing-profil. Hun er åbent lesbisk, piv dygtig og har en klar mission i virksomheden. Hun vil ansætte medarbejdere i sit team, som er skæve profiler.

Det er ikke en kvalitet i sig selv at være homoseksuel, langhåret mand eller muslim. Til hver en tid skal den bedste til jobbet ansættes. Sammensætningen i teamet, afdelingen, organisationen bør dog præsentere vidt forskellige typer, som hver i sær bidrager unikt til helheden. Og den ny marketing-kvinde, har allerede ansat meget snævre profiler, som er svære at skaffe.

Jeg blev så glad da jeg hørte om det. Og det minder mig om de otte år jeg arbejde i en udviklingsafdeling hos en stor international mobilproducent. Det er mange år siden, og allerede dengang var virksomheden milevidt foran andre organisationer verden over, hvad angik ledelsesstil, ansættelsesformer og medarbejdertyper. Vi var skæve!

– og netop derfor kunne vi forske, designe og udvikle verdens førende produkter – i sin genre. Folk, der i teams ligner hinanden og tænker ens, opnår ikke det.

Jeg er stor modstander af “den svenske model”,  hvor der er regler for hvor mange kvinder og udlændinge der skal ansættes i hver post. Det kan kun give problemer. “Nåh, så Anne fik jobbet – ja, det er nok bare fordi hun er kvinde. Hun fik fisse-posten”. Uanset, hvor dygtig Anne er, vil hun næppe opnå den anerkendelse hun bør høste, fordi hun jo udelukkende blev ansat grundet sit køn.

Stor tilhænger er jeg derimod af den tanke, at vi ændrer vores indstilling til hele den måde vi sammensætter organisationer på. Jeg er forundret over, at der endnu er virksomheder, der ansætter med egoet. Den lille dreng i os, som er bange for at blive afsløret som uduelig chef, og derfor vil have medarbejdere der er til at styre, som er rygklappere og som ikke er så dygtige at ens egen stilling er i fare. I ansættelsesudvalg har jeg mange gange oplevet, at det ikke var den bedst egnede til stillingen der fik tilbudt jobbet, simpelthen fordi vedkommende var for dygtig. Hun/han var en trussel for ansættende leder. Ofte ville det have været netop denne profil, som kunne ændre kursen i en organisation – til det bedre. Men chefen havde egen røv for øje, ikke virksomheden.

Et arbejdsmiljø med skæve profiler, eller som minimum meget forskellig-artede profiler, åbner egen horisont. Over tid udviddes egen viden om fremmede kulturer, sociale lag og persontyper. Det medfører øget tolerance. Det er noget, der påvirker synet på omverden. Gad vide, om det også har positiv effekt på balancen i verden generelt?

På min føromtalte arbejdsplads var det den største selvfølgelighed, at Eli der var jøde ikke tog af svinekødet i kantinen eller til julefrokosten, og at Marianne var vegetar. Der blev ikke uhæmmet spurgt ind til det. Som om, at det var dem der var anderledes (og ikke én selv). Sådan var de, og det blev prompte accepteret. Ligesom, at der ikke blev stillet spørgsmålstegn ved dem, som drak cola og røg cigaretter eller gik med tørklæde.

Det var derfor også et kultur-chok for mig, da jeg senere kom ud i danske virksomheder, hvor ledere ikke ville ansætte “negere” og som så mig som besværlig fordi jeg var skarp. Der var nogen, der troede de udelukkende havde ansat de høje hæle og ikke den høje IQ.

Og det starter i børnehaver og skoler! Her ønsker jeg mig, at vi i højere grad kan rumme en lige så stor og skæv sammensætning af børn. Jeg kan godt forstå mange børn får diagnoser og bliver syge, af at være sat ind i kasser dagligt. Det er noget selv voksne bliver syge af. De sygemelder sig en periode og kommer måske så retur med fornyet overskud. Eller med ændringer i deres liv, der gør de nu kan rumme jobbet. Børnene bliver ikke sygemeldt. De får ikke ro. De får ikke mulighed for at ændre noget i deres hverdag og har faktisk ingen indflydelse på den. De får en diagnose, medicin der lukker ned for dem og så sendes på speciel-skole. Jeg synes Danmark spiller fallit her.

Jeg medgiver, at nogle børn simpelthen slet ikke egner sig til at gå i den “almindelige skole”, som vennerne går i. Og derfor må man tænke alternativt her. Men ikke placerings-mæssigt. Jeg er sikker på der er andre og bedre måder at løse den slags på, end vi gør i dag. De, der har det svært skal ikke sænke niveauet i klassen. Det er jo faktisk sådan det ofte er nu. Det kan gøres bedre, både for klassen og for den med udfordringen.

Her er jeg stor tilhænger af den finske model, hvor børn sammensættes på kryds og tværs af alder – i hver fag – alt efter niveau. De vælger selv, hvilke fag de vil undervises i, og her bliver ikke-valgte fag indirekte undervist. Vælger Matti historie og hader matematik og derfor fravælger dette, så undervises Matti i mange timers historie, hvilket virker stærkt motiverende på ham. I historie får Matti opgaver der kræver noget matematisk jongleren. Så kommer man altså alligevel rundt om det.

Tests viser, at finske børn klarer sig bedre i skolen end de skandinaviske.

Ja, det kræver vi tænker nyt og laver en skolereform. Det var da også på høje tid! Den skole vi har i dag, er skabt til at avle fabriksarbejdere. Der er stort set ikke sket en pind i 150 år. Det må da også være utilfredsstillende for lærere at arbejde på den måde? I øvrigt en komplet umulig opgave at løfte, hvis det skal gøres fyldets. Der er for mange børn i hver klasse, hvor mindst en håndfuld af dem stritter så meget, at selvom det umiddelbart kan skyldes de faktisk er højst begavede eller på anden vis fulde af krudt og potentiale, så virker de modsat for læreren og helheden. De er “i vejen”. Og så kommer prædikaterne frem, for at få problemet væk. Jeg er glad for jeg ikke er lærer i dagens Danmark. Jeg ville heller ikke være det længe, for jeg ville ikke kunne holde min kæft.

På arbejdspladserne mobbes mange stor-tænkere ud, de som stiller spørgsmålstegn ved det etablerede, som prikker til vores indre tryghed. “Vi har altid gjort sådan, og det skal ikke laves om!”. “Bente gjorde altid sådan, og nu er du jo den ny Bente”. Gaabb…

Kun en sand leder tør=kan ansætte en medarbejder, der dygtigere end sig selv. Mange kan ikke og de er ikke ledere. Leder er ikke en titel det er en adfærd. En sand leder har lavet sit skyggearbejde og ansætter med det højere selv. Ikke med hverken egoet eller pikken (M/K –  for det eksisterer så sandelig også blandt kvindelige chefer).

Vi skal skabe skabere i folkeskolen. Det er en lærers og forældres vigtigste opgave. Lige nu skaber vi soldater. Eller prøver på det, for det lykkedes jo faktisk ikke særlig godt, vel? Der er for mange der stritter i mod. Og vi lever i en tid, hvor der fødes flere af og flere af dem. Og dem skynder vi os at kalde syge. Det er ellers dem, som har store potentialer for at skabe. Nye designere, forskere, opfindere, …, …. . Der skal redde denne verden for undergang. Genfinde kærligheden i mennesket. Dem, som skal starte virksomheder derude, der har sand vækst for øje. Og ikke bare (fattig) profit. Sidstnævnte efterstræbes nu. Se hvad det har gjort ved planeten og mennesket!