Posts Tagged ‘at dele sorg med børn’
Når sjæle danser
Jeg sidder og vræler. Min yngste bonusdatter har introduceret mig til Mary Lambert. Jeg har netop set/ hørt hendes youtube version af “She Keeps Me Warm”. Det er fantastisk, når sjæle rør hinanden. Tak Anna.
Jeg forstår dig ikke.
Du er et sted, hvor jeg aldrig har været.
For jeg greb det an,
så ganske anderledes
– end du.
Så modsat….
Jeg fatter det ikke,
når du stritter på den passiv aggresive måde.
For jeg har altid kæmpet,
jeg er Krigeren.
– men dit våben er tavshed.
Så omvendt…
Jeg kan slet ikke rumme følelsen,
for du gør jo intet for det!
Du har alle at læne dig op ad,
jeg havde ingen.
– men måske føler du “ingen”?
Så ens…
Men det er altsammen adfærd,
din sjæl er noget ganske andet.
Den er her – og jeg er her
og vi to danser sammen!
– vores sjæle er harmoni.
Jeg elsker dig, Anna.