Vinni Gren Bonde

At falde.
I staver.
Mellem to tanker,
eller ophørrelsen af dem.

Bare ligge i sofaen
og flyde
og nyde
og falde.

Ikke sove,
for det er ikke det,
der er brug for,
nej – bare falde.

Stirre på ingenting
og alting
tænke på ingeting
og alligevel rumme alting
meninger ophører
grænser udviskes
falde
ned i en slags Slaraffenland
en intethed
blødt
fyldigt
allestedsnærværende.

Blive større og større
og samtidig mindre og mindre.

Sæt,
siger kroppen.
Et lille ryk
og man er retur.

Tid til en flødekage.