Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘at gå i sneakers

Hurra for sneakers

leave a comment »

Da jeg var ung, var det utænkeligt at gå i sneakers. Det hed i øvrigt gummisko, og det var noget man havde på til træning, løb, håndbold mv.. Måske også, hvis man skulle ud at gå en meget lang tur om søerne eller i Dyrehaven. Det var IKKE noget man havde på til hverdag. Det var kun en meget lille gruppe unge, som i forvejen gik i Addidas træningssæt og kørte i gejlede biler med hele armen ude af vinduet. Ellers ingen!

Der var perioder, hvor All Stars Converse, de hvide klassiske Nike med den blå stribe på siden, og Kawasaki var på mode (huske 25-øren i snørebåndet). Det var dog hverken trænings- eller løbesko.

Da jeg var ung gik piger og kvinder i stiletter. Hver dag. På arbejde, universitetet, i byen, til shoppingture, brunch på café søndag formiddag, altid. Hæltykkelse samt højde varierede alt efter modens luner, og evnerne hos den enkelte kvinde. Jeg gik i 12 cm sylespidse stiletter (også mine vinterstøvler) dagligt, året rundt. Jeg var en af dem, som både mestrede det og nød det.

Jeg må dog indrømme, at jeg i dag selv er en af dem, der næsten ikke går i andet end sneakers. Det er både praktisk og behageligt, men det har også en anden positiv side. Looket er mindre ‘damet’, når man har sneakers på, i sær hvis man som jeg går i kjoler – og næsten ikke andet. Det bringer det samlede view ned til noget mere roligt, og uopstyltet. I like.

Written by Vinni Gren Bonde

august 26, 2023 at 11:09

Lagt i Blog

Tagged with , ,