Vinni Gren Bonde

Vi går vejen. Den vej vi hver i sær har valgt. Af og til kan et sving være så skarpt, at vi i farten ryger ud i rabatten – og træder lidt rundt i græsset for at komme retur på vejen. Så ser vi, at der faktisk er trådt en lille sti. Andre har gået her, før os. Af denne lille off-roading-sti, giver os nye muligheder og nye oplevelser. Måske er det en slags eventyrs-omvej, måske er det faktisk en smutvej. Uanset hvad, så er det en vej.

Folk uden traumer, folk uden erfaring, folk som ingenting har prøvet, men blot har fulgt den slagene vej, og er gået ‘glat’ gennem livet, er dødkedelige. Intetsigende. Intetanende.

Ja, vi skal arbejde med vore traumer, men når vi har gjort det er de med til at forme os til dem vi er. De erfaringer vi har fået hen ad vejen har gjort os stærkere og mere bevidste, de ting vi har prøvet (også dem vi gerne ville have været foruden) har gjort os mere klare i spyttet og bedre til at vælge.

Der er en vej. Denne inkluderer samtlige omveje og smutveje. Når du stopper op, vender dig om og betragter den vej du har gået, så danner sig et smukt billede. Et billede med op- og nedture. Med dybde og derfor både lys og skygge.

Der er intet at være flov over. Der er intet at skamme sig over. Så længe du bevidst sætter det ene ben foran det andet, og går – og lader hjertet være kompas.