Vinni Gren Bonde

Tiden haler ind på mig,
og jeg nyder hvert et skridt.
49 år er en dejlig alder,
og jeg gad ærligt talt ikke at være 25 igen.

Ikke i denne omgang,
det må blive næste omgang.

Vi er i virke
i ligheden
er virkeligheden
bare noget, der ligner?

Lever vi i et hologram?

Jeg gider ikke at gå med BH længere,
eller tøj der strammer
kradser
eller snager.
Jeg gider ikke H&M, Vero Moda og andre af samme skuffe.
Giv mig Wolford
og kvalitets-genbrug fra København K for resten.


Forresten elsker jeg gråvejr
og at være alene.
Jeg bliver ikke depri,
jeg råhygger mig.
Læser.
Jeg læser tre bøger om ugen.
I snit.
I sofaen.
Under læselampen.
Mest om aftenen
for har jo ikke TV
og laver andre ting om dagen.

Min trusser er af 100% bomuld og fra Sloggi,
de går helt op til taljen
strammer ingensteder
og føles behagelige.
15 par helt ens.
5 par sorte
10 hvide.

Livets Træ står flere steder.
Der er ét inde i mig.

Jeg skal ud at gå i dag
gennem skoven
tale med Ariel
og træerne.

Jeg kan mærke min farmors blide hånd
i mit baghoved
straks er emperialsæben og pudderen at fornemme
hun hjælper mig, hver dag.

Engang læste jeg om en virkelig prinsesse
altså fra virkeligheden
som fik hjælp af ærkeenglen Metatron
til at finde bilnøglen.
Landets præster tog afstand fra hende,
og mente hun dyrkede hokus pokus vrang-lære.
Så selv præster tror ikke på engle,
kun historien om dem?

Pyt, englene tror stadig på os …

Alle går vi rundt
og tror vi har fundet de vise sten
ved, hvad virkeligheden er
og at andre tager fejl.

Vi ser jo ikke virkeligheden som den er,
men som vi selv er.

Jeg vil rydde op i mit skab,
give det videre jeg ikke får brugt længere.
Nøjes med det lidt jeg har
og købe lidt, lidt efter lidt.
Ja, jeg har lidt.
Men jeg har også haft det godt.

Livets ro haler sig ind på mig.
Det er meget lettere nu.
De unge år var et følelsesmæssigt kaos.
Jeg nyder efteråret.

Lad os udvise takt
overfor hinanden.
Det er så rart
og giver som regel også det bedste resultat.

En kollega jeg engang havde, sagde
at en god portion ydmyghed er klædelig.
Det er typisk ingeniører,
de slår sjældent om sig med deres enorme viden.
De regner den ikke for noget,
for deres fokus er på alt det
de ikke ved
endnu.
Jeg kan så godt lide ingeniører.

Jeg kan godt lide virkelige prinsesser,
dem, der søger Lyset.

Efterårets træer er de smukkeste,
de trækker kraften tilbage og får farvestrålende krone.
Sådan er det også med os modne på 49,
min krone har syv nuancer af grå.

Min kraft trækker jeg også retur
til næste tur,
hvor jeg kommer retur.

Vil du med i skoven?