Vinni Gren Bonde

At leve op til en masse krav kan være udmattende – altså déen om, at man skal være succesfuld på de klassisk målbare fronter af tilværelsen. Det er en befrielse at slippe disse krav og undlade at holde trit.

Jeg oplever mange ikke længere orker et liv, hvor de forsøger at keep up with the Jonses og den måde, hvorpå vi har lært vi er succesfulde. Mange unge vælger det fra tidligt og mange på 50+ er fed up med det og forsøger at bane sig vej ud af det.

Amerikanerene er fasinerede over, at vi i Skandinavien og Finland har for vane, at tage os en lille quiet time for ourselves, hver dag. Det behøver ikke være en organiseret meditation, bare en stund, hvor vi sidder for os selv og stirrer ud af vinduet (og ind i os selv), måske med en varm kop te i hånden. Amerikanere lever ofte travlt, skal hele tiden nå noget, udrette noget, være noget. I Norden er vi kendt for at mene, at vi er gode nok som vi er. Vi behøver ikke at stræbe efter anderkendelse. For os er (fri)tid det vigtigste.

Alligevel er der tilsyneladende behov for mere ro og tid til os selv, mindre stress og jag og gøren og laden. Mange prioriterer det og sælger den dyre bolig, for at kunne arbejde mindre. Vægter eftermiddage hjemme i stedet for på et arbejde. Unge undlader at stifte gæld. Det er muligt. Mine tre voksne bonusbørn på hhv. 27, 28 og 30 har ingen gæld og har aldrig haft det. Mange unge ønsker ikke at begå den fejl deres forældre gjorde, hvor alt gik op i arbejde, alt for høje månedlige udgifter alt for lidt tid.

Når vi ikke (længere) stræber efter anderkendelse, fra The Jonses eller andre, så sker der noget i os. Vi vælger anderledes til og fra. Vi pakker livet ud. Vi ser sjælen inde i det menneske, vi får øjenkontakt med i en forretning. Musikken i os er ikke længere falsk, harmonierne stemmer. Vi samler på smukke oplevelser og stunder med vor kære og med os selv. Vi får energi og bliver glade.

Det hele starter med, at slippe de udmattende krav og vender dem ryggen.