Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘at stå ved sig selv

Få det sagt, præcis som det er!

leave a comment »

Det letteste er bare at sige det. Lige ud. Ingen omsvøb, forklaringer eller uddybninger.

Faktisk er det tanken om, hvordan det bør siges, og, hvordan de mon reagerer, der er det svære. Ikke selve det at sige det.

Lyv aldrig, kryb ikke udenom. Tag tyren ved hornene og sig det som det er. Og, lad for guds skyld være med, at få det til at lyde som en undskyldning. Det er det ikke. Det er bare, hvad det er. Slut.

Åh, hvor godt. Det blev sagt. Waou en lettelse. Nu kan man atter trække vejret.

Eksempel? OK:

En fætter skrev, han ville flyve over at besøge os en weekend. En fætter, jeg længe har glædet mig til at se. Jeg valgte at være helt ærlig: – Vi kan ikke tilbyde overnatning. Kurt og jeg tåler ikke at have gæster i mange timer. Men vi elsker at have gæster, så det skal lige balanceres. Kom om eftermiddagen og bliv til aftensmaden.

Sådan skulle jeg havde sagt det for mange år siden til andre. Så havde jeg sluppet for meget bøvl. Mangen engang har jeg stået og været tæt på at kaste op af overstimulation/ udmattelse, når gæsterne var gået efter 12 timer eller fire dage (I kid you not …). Jeg troede det var mig, der var noget galt med.

Det er simpelthen ikke et liv at leve på den måde. Vi er nødt til at være ærlige og sige det som det er.

Written by Vinni Gren Bonde

december 18, 2025 at 10:10