Vinni Gren Bonde

I går havde jeg (endnu) en morsom oplevelse i forbindelse med synet på min stilling som hjemmegående.

En rådgiver anbefalede mig nogle produkter som jeg købte. Forinden havde vi sludret lidt om løst og fast og hun spurgte til mit arbejde. Jeg svarede som altid: – Jeg er hjemmegående.

I går opsøgte jeg hende igen, fordi jeg havde fundet ud af hun havde et specifikt produkt, der var mere vigtig for mig at få. Da jeg nu kiggede forbi og fortalte om min nyerhveret viden, gav hun mig fuldkommen ret. Så rømmede hun sig, lagde hovedet på skrå og sagde med dæmpet – nærmest undskyldende – stemme: – Nu handler det jo også om økonomi.

Jeg blev lidt forvirret over svaret, men tænkte ikke yderligere over det. Lidt inde i samtalen opdagede jeg, at rådgiveren mente jeg ikke havde råd til produktet, ganske enkelt fordi jeg jo var hjemmegående.

En anelse provokeret sagde jeg: – Jamen, jeg mangler ikke penge. Jeg har masser af penge og jeg vil gerne købe det.

Rådgiveren svarede: – Nåh, tog imod min betaling og leverede så the million dollar question: – Hvad laver din mand?

Jeg syntes simpelthen den var for tyk, ovenpå den pudsige situation, så jeg kunne ikke dy mig og svarede: – Han trykker penge!