Posts Tagged ‘at være mættet’
At være mættet
Af og til betragter jeg mit nuværende liv og tænker, at det er meget enkelt.
Fra tid til anden overvejer jeg, om der er noget jeg savner. Kører en tankerække igennem med de ting jeg tidligere brugte meget tid på – både professionelt og i privatlivet. Hver gang ender jeg på: nej. Det var fedt, men jeg er mættet. Jamen, er der så noget nyt jeg savner? Indtil videre nej.
Jeg lever mit enkle liv – og det fylder hele mit liv. Det er på en måde ambitiøst i sig selv. Meget vælges fra. Fokus er på lysten. Sjælelivet. Det nære.
Det er ligegyldigt, om vi er på CEO niveau eller ‘på gulvet’, det med at være mættet kan ramme enhver. Det er underordnet om det er et professionelt virke eller kunstneriske passioner, der fylder hele ens tilværelse: Vi kan blive mættede.
Der er intet galt med det. Det har været fedt. Man er bare mættet. Ganske enkelt.
