Vinni Gren Bonde

I stedet for at tale om mennesker, kan vi så tale med mennesker?

Nogle personer har for vane at spørge til mennesker, som ikke er til stede – fremfor at tale med det menneske de står overfor.

Denne form for sladder, denne type snagen er en dårlig vane og en endnu dårligere stil.

Jeg har alle dage undret mig over det. Fortæl dog om dig selv, og spørg til mig og mit – eller gå uden om!

Til stadighed møder jeg folk, jeg ikke engang husker navne på, som spørger hvordan det går med Mortens ekskone (som han blev skilt fra for 20 år siden). Hvis de var interesseret i hende, ville de ringe til hende. Det handler nok nærmere om, at de ønsker at se, om der kommer en reaktion fra mig. Og derud af læse, om der er noget at svælge i og gnække over, som kan give deres syge sjæl nærring.

Indskrænkede bonderøve …

Jeg tror det er normalt i visse familier og så er det også kulturrelt betinget. Jeg har lovet mig selv jeg vil begynde at svare snage-mennesker: – Spørg hende selv! når de spørger til folk ude i periferien.

Det kan måske virke som en våd klud i ansigtet, men jeg gider ikke at lege med på deres lad-os-snikke-snakke-om-andre-mennesker. Det skal stoppes. Og sådan et svar er et spejl på deres dårlige stil.

At spørge til hinandens børn eller gamle syge forældre giver god mening, det hører ind under høflighed. Der er dog milevidt forskel på det og så den nysgerrige hiven-informationer-ud. Snagen.