Posts Tagged ‘Bjørnar Kaldefoss Tveite’
Lyden af hele livet i bare én tone
Det er forunderligt vildt, hvordan lyden af ét instrument helt uventet kan mase sig vej ind i maven og sprede en følelse af dyb kærlighed – eller noget der ligner dyb kærlighed. Måske dyb længsel i virkeligheden. Bare ud af ingenting. Bare sådan som der blev spillet på netop dette instrument, i netop dette øjeblik, af netop denne person.
Alle hændelser og oplevelser gennem hele livet passerer revy på få sekunder og er indeholdende i denne lyd, i denne følelse, og trænger på orgastisk vis ud i hele kroppen.
Det er vildt.