Vinni Gren Bonde

Vi kan tro vi er unikke individer, som har vores egen smag, stil og levevis. Men når alt kommer til alt er vi flokdyr. Guds yndlinge (eller rettere særlinge) – men flokdyr!

Vi klæder os stort set ens, vi har samme ‘rengøringsmidler’ stående på badeværelset og vi spiser stort set det samme. Vi tænker og mener det samme, fordi vi indhenter samme ‘informationer’, kører samme morgenritualer, har samme jobs og samme familietraditioner. Vi har tilmed samme navne. Vi går i takt.

Når én i flokken så bryder med en norm og gør noget andet, så er der forargelse og forundren.

Er vi overhovedet anderledes end grisene henne i stalden eller køerne på marken? Mon de taler om os, på et sprog vi ikke forstår? Mon de diskuterer hvorvidt mennesker bør leve i isolation eller om vi overhovedet er klar over vi lever i fangenskab?