Posts Tagged ‘dans dig fri’
Vi Er, derfor danser vi
Undskyld, må jeg gerne lægge mig her på langs?
Når jeg strækker mig,
kan jeg nå Verdens Ende med fingerspidserne.
Har du det også sådan
at den uendelige stjernehimmel
får dig til at føle dig stor og lille
på én og samme gang?
Jeg kan så godt lide
at være i den her uophørlige dans,
sammen,
hvor vi alle Er
lige
meget værd,
hvor kærligheden er banneret over os
og den æter vi trækker vejret igennem,
hvor musikkens rytme er hjertets rytme
hvor tonernes farver er vore farver
hvor sangerindes glidende fraseringer
er vore armbevægelser
hvor lyset i dit hår
reflekterer i mine øjne
som svarer igen i hendes hvide tænder
og næstens smukke glade hænder.
Jeg kan så godt lide dansen.
Dansen er vigtig
sammen med andre
vi må gerne være mange
og mærke den fælles puls.
Det er meningen vi skal være
sammen.
Dansen gør noget
ved os
i os
med os.
Lad os ophæve kasserne
som vi konstant mases ned i.
Kasserne bliver mindre og mindre
og har flere og flere titler.
Kasser, der har til formål at distancere os
og opløse dansen.
Kasser, der forhindrer os i
at være dem Vi Er
den Du Er
den Jeg Er
kasser, eller bånd
som strammer Os.
Der var aldrig noget, som hed:
“..forlad os vore skyld,
som også vi forlader vore skyldnere”
for ordet skyld eller synd findes ikke på aramæisk,
det sprog Jesus talte.
“Nogen” har ønsket at oversætte elendigt.
For at holde os nede
for at få os til at tro
at vi ikke var gode nok
som vi var
få os til at tro
at vi skulle skamme os ud af synden.
Knæle
og lide
Os ud af synden.
Af kassen.
Vi Er gode nok
Vi Er indeholder allerede al visdom
Kom, lad os åbne den visdom
Kom, lad os danse …
“… befri os af de bånd,
vi binder Os Selv
og hinanden med”
er en mere korrekt oversættelse.
For det er de bånd vi binder
Os Selv
og hinanden med
vi skal gøre os fri af,
og de bånd,
som DE binder os med
de kasser de maser os ned i,
som vor Selv skal gøre sig fri af.
Hvor Selv
Vor Inderste Selv
gør Os fri
og vi dansere videre …..
for dansen er for viderekommende.
Kom, kom min søde veninde og ven
kom lad os danse.
Elohim, Allaha, Allah.
Alt sammen, vor inderste feminine og maskuline Selv !
