Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘dans

Alt afhænger af øjet, der ser

Her er noget af det smukkeste mavedans, jeg til dato har set.

Jeg har immervæk set en del, eftersom jeg selv begyndte at danse i år 1998, herunder også professionelt. Min mangeårige og atter mangeårige interesse, kendskab og erfaring med Mellemøsten (kultur, sprog, musik, religion mv.) har gjort mig til blodsuger, når jeg betragter denne kunstform. Denne særlige, unikke og fortryllende formidlings-form, som kan sige meget mere end mine ord på en blog. Feminint, stærkt og rammende.

Ur-kræfterne rør på sig. Dette er Kvinden. Eva, Freja, Maria, Madonna. Dronningen, Malika. Hun, som føder liv og danser følelser ud i yderste form, farve, lyd. Af enhver celle i kroppen.

Glem alt om den ringe belysning, det mindre kønne kostume (smag og behag), den forringede lyd- og billedkvalitet og alle de mennesker der farer rundt, for at dels give hende oceaner af drikkepenge for sin kunst og dels dem, der samler sedlerne ind for hende. Det er altsammen ligegyldigt. Det hun kan, denne smukke Aziza, er kunst. I sin reneste form. Hun er hyldet som det hun er: En dronning!

Her er den smukke Aziza af Kairo, Ægtypen.