Vinni Gren Bonde

Jeg er ikke politisk aktiv. Jeg blander mig ikke i, hvad andre mennesker stemmer. Jeg nærer intet behov for, at overbevise folk om, hvad de bør stemme. Jeg er i familie med skønne mennesker, som rent faktisk stemmer det stik-modsatte af, hvad jeg selv stemmer. Og det er fint. At stemme er en sag, som handler om ens egne personlige værdier og overbevisning. Det er, hvad demokratiet bygger på. Der skal være plads til os alle.

Folk kan tale med mig i kort tid og hurtigt fornemme, at jeg er venstreorienteret. Meget endda. Ja, rent faktisk så meget, at jeg ikke længere opfatter socialdemokratiet som værende venstreorienteret. De er frygtorienterede og siger (ind)direkte i deres EU forbehold: “Hvis ikke du stemmer ja, så bliver denne lille søde pige voldtaget”. Hvad i alverden er det for en tilgang? Hvad er det for en væk-fra-handling fremfor et hen-i-mod-noget-vi-ønsker-at-stå-for udsagn?

Det minder om Dansk Folkeparti metoder, og jeg synes det er afskyeligt.

Stauning er godt nok langt væk. Hvor er den gode gamle arbejder? Hvor er den sande socialdemokrat?