Vinni Gren Bonde

Visse spørgsmål er ikke ægte spørgsmål. De er formet således, at ham der besvarer virker som en idiot.

Til en fest-fejring på en mærkedag, var der glade mennesker som dansede og svingede med deres nationale flag. En journalist stillede forarget følgende spørgsmål til en af fest-deltagerne: “Synes det det er i orden at stå her og svinge med dit flag, når der er børn der bliver voldtaget af dine landsmænd?”

Den glade man vidste ikke, hvad han skulle svare. Han vævede lidt i det og fremstod som lidt af en idiot. Lige det som journalisten ønskede! Hun smæskede til kameraet og var godt tilfreds med sit skud.

Manden kunne jo også have svaret hende: “Er du glad for at bo i København? Nå, det er du! Jamen, synes du det er i orden at være glad for at bo i en by, hvor der er pædofile, som voldtager børn?”.

Det spørgsmål er lige så uværdigt som det journalisten stillede. Og lige så dumt!

Jeg synes der er mere og mere af den slags fordummende accept af, at stille uværdige spørgsmål. Udelukkende for at få de folk i fælden, som ikke støtter “the current thing”. Altså, det vi får at vide er det politisk korrekte at mene lige nu.

Da vi lige var flyttet ind i vores vidunder af en lejebolig her på herregården, spurgte et par gæster (med påtaget hulke-/tudelyde) “Hvordan kunne I dog flytte ind her, på en konventionel gård – ej, hvordan kunne I altså?” Og da vi svarede at det kunne vi og vi var glade for det, så fik vi at vide, at DE kunne i hvert fald ikke bo her.

Så nu skulle vi sættes på plads af småborgerlige støvede paracelhus-ejere, som selv var korrekte. Som måske har en voldelig nabo, der tæsker familien. Der kan man godt bo. Men man kan ikke bo på en stor gård med flere lejeboliger, fordi der ligger nogle konventionelle grisse-stalde på den anden side!?

Jamen, held og lykke med skyggearbejdet ….. Der er da vidst noget at tage fat på, Hr og Fru småkage.

Når journalister og vi andre dødelige indgår i samtaler med andre, er det klædeligt at stille sig selv spørgsmålet indenbords:

“Hvorfor vil jeg egentlig spørge om det her? Højner det energierne i rummet, eller gør det faktisk det modsatte? Er det et spørgsmål, som hjælper ham jeg spørger, noget som løfter ham? Giver det mening?”

Journalister ved bedre og de manipulerer og grov-interviewer på uhæderlig beskub i mange tilfælde. Som Lars Muhl ofte siger, så var journalisternes opgave før i tiden at være folkets vagthunde. Den opgave løfter de ikke længere. De støtter blot “the current thing”.

Vi andre kan gøre det bedre end journalisterne og her er indsigt en hjælp. Indsigt er, at vide hvornår man skal lukke røven.