Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘dejlig overgangsalder

Jeg har en fantastisk overgangsalder, måske du også kan få det?

leave a comment »


Hvis det er sådan her at være i overgangsalderen, så er jeg game! Det er bare i orden.

Jeg er i overgangsalderen (jeg er i øvrigt 50 år) og har været det glidende over nogle år. Symptomer af forskellig slags, som sætter ind på forskellige tidspunkter i overgangen. Jeg har hørt så meget skræmmende om den overgang, og har set på andre kvinder, hvor slemt det kan være. Jeg nåede da også at mærke nogle ret grimme ting, men med få indsatser, har jeg også oplevet at få det vendt, og har det nu bedre og mere stabilt end inden jeg gik i overgangsalderen.

Meget kort fortalt: Der er nogle no-goes og nogle go goes. Det har virket for mig! Og jeg har selv fundet ud af det, ved at mærke efter og prøve mig frem. Jeg kan ikke love det virker for andre, men jeg kan sige at det bestemt virker for mig, og det er enkelt.

No goes:
Alkohol og mælkeprodukter (og rygning, men jeg ryger ikke – nævner det blot for det er vitterligt en totalt no go).

Alkohol af enhver slags ændrer hormonbalancen og gør intet godt for kvinder i overgangsalderen. Det bør minimeres eller helt undgås.
Mælkeprodukter er hormoner, så det er noget kvinder i min alder generelt skal være bevidste om. Jeg får mælkeprodukter, fordi jeg steger i smør og elsker flødekager. Men jeg har minimeret omfanget. Helt undgå det kan og vil jeg ikke. Der er følelser i det med smør og ost, og jeg er en af dem, der skal have det for ikke at blive ked af det. Jeg kan dog begrænse det.

Go Goes:
Gåture, meditation og naturlige hormoner. Samspillet med de tre ting giver bedre søvn, og giver velvære som er afgørende!

Hormoner! Det har været en game changer for mig. Østrogren i form af flydende rødkløverblomst tilsat mælkesyrebakterier. Et 100% naturprodukt. Kan fåes i helsekostforretninger og Matas. Og en progestron creme (læs selv, hvordan den skal bruges). Det har givet mig et balanceret og godt humør, ingen hedeture og nattesved, ingen vredesudbrud. Pæn hud og taljen intakt. What’s not to like.

Inden jeg begyndte på Regomeos flydende rødkløverblomst nåede jeg at opleve tre uger med manglende livslyst. Lå i sofaen og havde ikke lyst til noget. Var ikke sur eller depri, men manglede bare lyst. Var i et ingenmandsland. Ret ufedt! Allerede en uge eller to efter jeg begyndte at tage østrogenet, så var jeg glad, energifyldt og havde livsappetit igen! Morten kunne mærke en kæmpe forskel, og siger jeg er meget mere stabil end nogensinde! Det er 2,5 år siden jeg begyndte på rødkløverblomst.

Jeg har lidt af nattesved siden jeg var 28. Om det så har været en del af en overgangsalder skal jeg ikke kunne sige. Men en ting ved jeg: det forsvandt med et fingerknips, da jeg begyndte på østrogenet. Jeg har ingen hedeture og sveder aldrig om natten mere.

Og kom så ud i den natur og få frisk luft og gå. Du behøver ikke at gå hurtigt og tælle kalorier. Lad helst være! Bare gå og nyd det. Mediter dagligt, bare ti minutter. Til noget beroligende musik, med lukkede øjne, hvor du finder Hjem. Træk vejret gennem hjertet.

Prøv dig frem! Og hold fast i det, som virker for dig. Det behøver ikke at være hårdt, besværligt, tungt eller trist.

Jeg ringede i øvrigt til min læge og fortalte jeg var begyndt på flydende rødkløver og han bifaldt det stort og sagde jeg endelig skulle fortsætte, for de hormonspiraler man tidligere gav til kvinder i overgangen var man stoppet med igen, eller i hvert fald meget tilbageholdne med, eftersom man mistænkte dem for at give kvinderne brystkræft.

I min verden er der heller ingen grund til at tage kunstigt fremstillet kemi i kroppen, hvis man kan tage det 100% naturligt i form af Danmarks nationalblomst: rødkløver. Det er dog ikke alle kvinder rødkløveren virker på, jeg har en veninde som ingen hjælp har i den kløver. Du må prøve dig frem. Forresten smager det ikke så godt, men bare ned med det og skyl efter med vand.

PS: Mænd går også i overgang. Vi kvinder går i menupausen, mænd går i andropausen. Og mænd har så sandelig også symptomer!

Go go ……

Written by Vinni Gren Bonde

februar 15, 2023 at 17:57