Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘den frie vilje

Etik og Den Frie Vilje

leave a comment »

Begrebet etik optager mig. Jeg tænker meget over det. I sær det etiske aspekt overfor andre. Disse dage banker det meget hårdt på, og jeg har måtte kridte en grænse op.

Jeg mener ikke det er i orden, at en behandler begynder at behandle på et andet menneske, hvis ikke dette menneske har givet samtykke hertil. Det tror jeg faktisk de fleste vil være enig med mig i.

Det er underordnet, om behandleren er en zoneterapeut, healer, psykolog, fysioterapeut, kristen eller coach.

Det er uetisk at yde coaching af en middagsgæst i hjemmet, hvis ikke gæsten siger OK til det.

Det er uetisk at berette om billeder og symboler man ser i et andet menneskes æterkrop/ lyskrop/ aura, uden man først spørger vedkommende, om det er interesseret heri. Man kan sige: – Lige før så jeg nogle billeder i din aura, må jeg fortælle dig om det? Så kan man få et ja eller et nej. Billederne kan jo være så tydelige at man ser dem, selvom man ikke praktiserer. Det kan ske på gaden. Jeg ser ofte billeder. Nogen ser farver i auraer, jeg ser billeder og symboler.

Det er heller ikke OK, at en kristen bekendt oplyser mig, at hun beder for mig. For det har jeg ikke givet tilladelse til. Og når jeg ikke har det, så er det brud på et af Guds love om den fri vilje.

Jeg tror på bøn og jeg beder selv. Andre skal ikke uopfordret/ uden samtykke bede for mig! Det svarer til, at jeg uopfordret/ uden samtykke fjernhealer på et andet menneske. Det er no go.

Alligevel er det præis det, som dyrkes rundt om i de danske frikirker (og kristne hjem). Jeg er vokset op i én, så det ved jeg. Der er bedekæder og bønnegrupper, hvor man kan lægge hvem som helst frem i plenum, med navns nævnelse, som ikke selv har ønsket at blive bedt for. Nej, bare nej. Her kan man ikke lige trække Gud-hatten, for den har vi allesammen. Vi kalder den bare noget forskelligt. Etik, kære venner.

Og i øvrigt, når vi taler om Gud. Jesus healede ikke nogen uopfordret, som ikke selv kom til ham og bad om hjælp. Jeg kan kun mindes én beretning, hvor forældre til en syg pige bad ham heale.

Ovenstående eksempler kan muligvis – formegentlig – komme et godt sted fra. Det er selvopofrende empatiske væsner, som bare gerne vil yde omsorg. Ja, det er meget godt. Måske kan man tilmed tale om, at det nok ikke kan skade, måske kan man være heldig noget af det virker. Men for mig handler det slet ikke om det – skade og virkning. Det handler om etik, og om at den frie vilje bliver overrulet, når en behandling påbegyndes, når der vel at mærke ikke er givet tilladelse. Uanset behandlingens titel.

Trækker vi etik højere op, møder vi Den Frie Vilje. Den medfødte frie vilje vi som mennesker har. Den må ikke overrules. Af nogen. Ikke engang Gud overruler den.

I det mindste skal der være tale om en værge, som kan sige god for klienten. Hr Hansen har kræft og er helt væk i kysen. Fru Hansen er hans værge. Hun bliver spurgt, om der må sangheales på Hr Hansen. Fru Hansen ved, at Hr Hansen har stor tiltro til den slags, så hun siger OK. Behandlingen kan påbegyndes.

Fru Hansen ansvaret. Overfor Hr Hansen og overfor Universet.

Der kan være tale om små børnehavebørn, som ikke kan svare for sig. Her er det naturligvis forældrene, der skal spørges, inden en pædagog begynder at sangheale på børnene, når de lægges til at sove lur.

Jeg ville som mor bliver rasende (!), hvis jeg opdagede en pædagog havde sanghealet på mine børn i børnehaven, uden mit vidne. Uden at jeg var blevet spurgt om tilladelse. Jeg ville trække det helt op til øverste niveau og lave larm. Det handler ikke om selve healingen. Nej, det handler om etik – om overskridelse af Den Frie Vilje.

Det er faktisk noget af det mest alvorlige en behandler kan begå. Nej, det er DEN største forbrydelse en behandler kan begå.

En veninde blev en aften ringet op af en anden veninde: – Jeg har fået en besked fra Universet, som jeg føler jeg skal sige til dig. Den handler om dit ufødte barn.

Min veninde afbrød hende prompte og sagde: – Jeg vil ikke høre det!

– Jamen,….

– Jeg vil ikke høre det!

Det man hører kan man ikke un-høre. Hendes veninde burde havde ringet hende op og sagt: – Jeg har fået en besked fra Universet, som jeg har lyst til at fortælle dig om. Må jeg det? Det ville være elegant.

Act with honor – do no harm. Og spørg altid!

Bare fordi man så gerne vil hjælpe og tilmed mener at have løsningen/ svaret, så er det under ingen omstændigheder i orden at praktisere, uden der er givet tilladelse.






Written by Vinni Gren Bonde

september 6, 2023 at 15:25