Posts Tagged ‘den seksuelle akt’
Edens Have
Jeg trækker vejret roligt
og smager på luftens frugt.
Når jeg lukker øjnene,
kan jeg mærke du ser ind i mig.
Følelser har mange farver,
jeg iklæder mig dem alle.
Inde i mig er et bæger,
der flyder over med saftige bevægelser.
Op ad jorden jeg gror,
benene er en forlængelse af træets rødder.
Det kobberrøde hår en dronningekrone,
jeg er moder jord i fysisk form.
Jeg snor mig om livet,
hviner af fryd og velvære.
I mig er livets begyndelse,
i mig er Edens Have.
Lad mig mærke dig så,
i min indre have.
Følelser har mange farver,
og herlige lyde.
Jeg er saft og jeg er kraft,
min tunge lapper livets såsæd i sig.
Mine lysblå øjne bebuder himlen er nær,
som ét entrerer vi kosmos’ orgastiske port.
Her er der ingen lyde,
min unge gazelle.
Her er livets begyndelse og evighed.
Tag mig i Edens Have.
