Posts Tagged ‘der er for meget fællesskab’
Jeg er bare blevet for gammel til ‘fællesskab’
Optimist
Jeg er positiv! Jeg er den glade type. Kvinden, som storsmiler til andre på gaden, taler med fremmede i køen i supermarkedet og får en sludder med ekspedienten i tøjforretningen. Jeg vinker til små børn.
Der er så meget at være glad for. Der er meget at leve for. Der er meget, der skal nydes. Jeg er sjældent i dårligt humør, og hvis jeg er, er det i kort tid ad gangen. Jeg ryster det af mig og går videre.
Men, der er ting, jeg bare er blevet for gammel til … Fællesskabet!
‘Fællesskab’ stinker
Ordet ‘fællesskab’ sniges ind alle vegne. I titler, artikler, reklamer samt formaninger fra politikere, pædagoger, ledere og svigerforældre.
Det er socialisme, når det er værst, for, det der ‘fællesskab’ står over alt andet, også dyder som ‘behov’ og ‘snusfornuft’. Nogen har bestemt, at ‘fællesskabet’ er vigtigere end alt andet, så alle har bare at troppe op til det ene lortearrangement efter det andet, i ‘fællesskabets’ navn. Det er ligegyldigt, hvad det er for noget lort, bare vi er fælles om det. Og, der går immervæk meget tid med det.
Det er til at brække sig over. Det er en kollektiv lands-psykose, hvor vi er enige om, dog uden at være blevet spurgt, at ‘fællesskabet’ er banneret over indgangen i vores tilværelse. Jeg får følelsen: Hov, er jeg gået forkert?
Jeg mindes ikke jeg signede op til et liv, hvor jeg skal være i ‘fællesskab’ med alle mulige ligegyldige mennesker. Ikke at de er ligegyldige, alle er søde og unikke (rolig nu), men for mig er de ligegyldige, når det eneste vi har til fælles, er, a) at vi ikke kender hinanden, eller b) blot kender den samme person.
Vé den, som trækker sig fra ‘fællesskabet’. Så falder der edder-brand-dølme brænde. Prøv det!
