Vinni Gren Bonde

Jeg elsker efterår.
Det grå, våde og ruskende.
Mørket, som kalder på stearinlys og bøger.
Jeg nyder den kolde vind.

Ja solskin er dejligt,
men jeg foretrækker nu engang at have alle fire årstider.
Vinterhimlen er ikke bare grå,
der er en masse lilla i.

Gule, våde blade.
Tidligt i seng.
Bach, Nils Frahm og Keith Jarrett.
Trække kraften tilbage til livet.

Det er som om regnens silen,
renser sjælen for fastgroet sorg.
Så snart regnen er ophørt,
er der er også en indre lethed.

Men uden regn – ingen renselse.
Fjorden er smuk i regn.
Marken er grønnere i regn.
Asfalten afspejler tegn på regn.

Da jeg var lille elskede jeg at danse nøgen i regnvejr.
Det gør jeg sikkert stadig,
jeg har bare ikke praktiseret det længe.
I vinters tog jeg bikini på og løb ud i sneen og lavede sneengle.

Der findes ikke lorte-vejr,
kun lorte-holdning.
Der er kultur i Danmark for – at tale vejret ned.
Jeg vil hellere have dansk novembervejr end 45 grader i sol.

Jeg elsker vintertøj.
Store frakker,
lårlange stofstøvler
og uldne kjoler.

Hatte!
Cowboy-hatte
dame-hatte
strikhuer.

Barndommens kanel-bullar i min svenske families Småland.
Bjørne og grantræer.
Kamin og kludetæpper.
Træskostøvler og lyse fletninger.

Ak, det var dengang jeg talte flydende Smålands-svensk.
Efter årene på Bornholm lyder det mere Skånsk.
Vinter på Bornholm er så dejlig stille.
Ingen turister eller æggeskaller.

Her lærte jeg at køre i 2CV som 16 årig.
Parably-gear og soltag.
Det kunne man sagtens på Bornholm.
Bare jeg holdt mig fra de “store” veje.

På Bornholm er der mere sol,
og sne.
Mere vind.
Mere tid.

Jeg elsker gummistøvler og regnvejr.
Våde blade i vejkanten.
En bilist, der ikke har travlt.
Og en vinter med tid.