Posts Tagged ‘Vinter’
Jeg elsker mørket
Jeg lider ikke at vinterdepressioner. Jeg elsker mørket.
Tag ikke fejl, solens lys og varme er noget jeg elsker. Dog værdsætter jeg årstidens gang, og kan nyde efterårets regn og grå blæst. Jeg kan gå i timevis i skoven og indånde træernes smukke farver. Ligesom jeg elsker sne, kulde og de mørke vintermorgener som kræver strategisk godt inde-lys, som vi i Norden er kendt for. En pære midt i loftet, som jeg har set mine venner have det sydpå, holder ikke en millimeter. Hvis det er sådan nogen indretter sig på de her breddegrader, så kan jeg godt forstå de bliver æv når det er vinter. Det ville jeg bestemt også blive.
Det handler også om måden vi lever på. Industrien har tvunget os til at leve på samme måde året rundt, hvilket er skrup unaturligt. Det er altså meningen, at vi om vinteren skal sove og hvile meget mere. Trække os tilbage til ro og reflektion. Mørket har en gave til os. En gave, hvor vi kigger ind i os selv, i vort eget mørke og hjemkalder alle projektioner og foretager skyggearbejde. Det kræver ro. Rudolf Steiner har et emne omkring de særlige energitilstrømninger i den mørke periode, som hedder De 12 Hellige Nætter. Den anbefaler jeg til enhver, som ønsker at lave energiarbejde i den mørke tid.
Om sommeren kan vi give den mere gas og måske holde pause midt på dagen, hvor vi nyder de dejlige lyse timer med familie og venner, inden vi atter afslutter arbejdet senere på dagen. Der er mange løsningsmodeller, som bestemt er bedre end de nuværende noget primitive af slagsen. På den front er vi ikke mere udviklede end i tidligere tider, vi er tværtimod gået mange skridt tilbage. Det er noget af det vi laver om sammen, om kort tid.
Naturligvis handler det ikke kun om vore nordiske inde-lyskilder, og måden vi arbejder/ lever på. Det handler naturligvis også om D-vitamin.
Der skal 100 mg D-vitamin til, dagligt, i hele efterår- vinterperioden. Det er dog ikke altid nok. Jo mørkere øjne, jo sværere er det at optage D-vitaminet fra de naturlige lys-kilder udenfor. Og man kan altså godt have mørke øjne, selvom de er blå eller grå. Ligesom man kan have lyse øjne, selvom de er brune. Mine øjne er meget lyse og derfor optager jeg meget nemt D-vitamin.
I et land som Danmark, hvor vinteren er meget mudder-mørk, så er der endnu mere grund til at have fokus på D-vitaminet. Norge og Sverige har meget mere sne, når man kommer et stykke op i landet vel at mærke, og det giver dem D-vitamin.
Danskere har (som hovedregel) også større og lysere øjne end både vore norske og svenske brødre, netop fordi vi skal kunne optage det sparsomme sollys bedre. I det nordligere Sverige og Norge, har de ofte mørkere og smallere øjne. Det er for at beskytte mod sneblindhed. Ligesom meget buttede kinder ofte ses i Baltikum, blandt inuitter i Grønland, Sibiren og Alaska – på selv helt slanke mennesker – da det beskytter mod kulde (sådan nogle har jeg nedarvet …). Sydpå har de kraftige bryn for at beskytte øjnene fra ørkensandet. Det er så smart og viseligt indrettet og det handler om at finde sin vej i det.
Det er derfor vigtigt, hvis man er indvandrer sydfra med mørke øjne, at man er ekstra opmærksom på D-vitaminet og dets virkninger. Og huske D-vitamin kun kan optages efter et meget fedtholdigt måltid. Det bør aldrig tages før, da det kan ryge ud af tarmen igen inden det optages, da det kræver fedt.
Tilbage til mørket. Jeg elsker december-morgener, som er helt sorte. På med Københavns Drengekors julesange eller et storladent russisk mandskor (inden børnene vågner …), tænde stearinlys og lave morgenmad til familien – og have indirekte lys i stuerne.
Det er dejligt at mærke mørket. Vi har brug for det. At træde ud i det og lade sig omslutte af det. Betragte stjernehimlen og hilse godmorgen til vore naboer i solsystemet.
Kom du kære vinter. Med mørke og kulde. Bring sne i år, tak. Masser af sne så vi kan kælke med børnene, og så vi kan få noget af lyset derfra.
