Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘får testet dit DNA

Slægtstræer er kun vejledende, mest vildledende!

leave a comment »

Efter 10 års slægtsforskning har jeg lært, at et slægtstræ kun er vejledende. Det er faktisk nok mest vildledende.

Jeg ved godt det ikke er rat at vide, og jeg er helt klar over, at mange bliver skuffede. Men der er simpelthen flere ‘postbude’ end der er kirkebøger, husstandsoptællinger og immigrationregistre. ‘Postbudende’ er ikke registrerede – eller, kun yderst få tilfælde i form af ‘udlagt barnefar’ – så, det er ikke til at sige, hvor mange der er, eller præcis hvor de er.

Men, der skal bare ét ‘postbud’ til, så skrider hele træet. Så kan du slet ikke længere regne med det.

Desuden var det, indtil for blot to generationer siden, helt normalt brugt, at man gav spædbørn – i en form for intern adoption – til andre i familien. Ofte i fuldkommen hemmelighed, også overfor resten af familien. Dette er sjældent registeret noget sted. Så den onkel din far har, er måske i virkeligheden hans bror. Den tipoldemor du har, er måske i virkeligheden søster til din oldemor.

Alle kan dyrke slægtsforskning og få et high af at opdage, at være i familie med vikinge-konger, romerske kejsere eller ærkebiskoppen af Lund. De fleste, der går på 23andMe eller MyHerritage, og betaler for fuld adgang til alle offentlige registre, vil opdage at de er i familie med enten Harald Blåtand eller Bang Hvide slægten. For vi var ikke så mange mennesker dengang.

Så slægtstærerne – romantiske som de kan være – er intet andet end en god histore. En mulighed. Dog mere end umulighed. Grimms eventyr. Lige til at lave en helaftensfilm over. Ikke andet.

I øvrigt lærte jeg også, at ikke alle i familien ønsker at høre, hvad det er man har opdaget. Enten fordi det rager dem langsomt, eller også fordi de har ‘læst’ et andet Grimms eventyr og er slet ikke interesseret i, at få deres historie ødelagt af dine ‘informationer’.

DNA
Hvis du overvejer at få testet dit DNA på MyHerritage eller andre sites, vil jeg kraftigt anbefale at køre rådata gennem GedMatch. GedMatch er langt mere præcist og meget detaljeret. Jeg fulgte dette råd, som jeg fik af to uafhængige geneologer.

Mit resultat fra MyHerritage lignede til forveksling det som min bonusdatter og min veninde fik. Ret underligt. Det jeg fik fra GedMatch stemte overens med fortællingen om mine aner – en mundtlig overlevering, som ikke afspejles i nogen registre.

Written by Vinni Gren Bonde

august 20, 2026 at 16:04