Vinni Gren Bonde

Her laver vi fejl!

Velkommen til vores univers.
Her er alle vekommen
– så længe de kan opføre sig ordenligt.
Og med det, menes ikke ordenligt som i Korsbæk-stilen.

Næh, blot det at udvise helt almindelig god respekt for andre.
Det handler nemlig bare om,
at møde andre med et åbent sind.
Et smil.
En mulighed.

Her gider vi ikke løftede pegefingre,
fordi vi ikke overholder andres regler.
Deres regler, er deres. Og dem må de deale med.
Vi koncentrerer os om langt vigtigere ting ….

Vi har travlt med at leve livet
– det dersens mellem linjerne.

Her er det tillladt at fejle.
Hvad pokker det end så betyder …
Det er ok at prutte (måske ikke mens vi spiser – men ellers)
og det er på sin plads at holde ved sine meningers mod.
Også når de stikker af,
og man står helt alene med dem,
og kaldes “ekstrem”.

Her rømmer kvinder flødebolle-bakken,
og mænd bager brød.
Vi bader nøgne i søen
og vender g-strengen omvendt, en tidlig mandag morgen.

Vi takker nej tak til fødselsdage og fester, hvis vi ikke har lyst
vi deltager ikke, fordi vi fornemmer det forventes af os.
Det ved vi godt det gør,
men det vil vi blæse på.
Med mel i munden.

Hvis vi vil med,
så deltager vi med et helhjertet JA.

Og det betyder ikke, vi er “tilbage i folden”
og atter kan lege dukkehus med de andre.

– og, hvis de straffer os ved ikke at invitere mere,
så får de også et helhjertet TAK.

Vi er ikke flove over at komme fra dysfunktionelle familier
som alle andre.
Vi er måske bare mere bevidste om det
– end de mange, som flygter fra det.
Og vi er på en måde OK med det.
Har fundet og åbnet den skjulte gave, der ligger i det.

Her er der endnu kagedej i skålen,
efter den er vasket af og stillet på plads.
Vi løber tør for wc papir, når der er gæster
og går nøgne rundt i huset inden vi går i bad.

Vi elsker de andre fejl-fulde mennesker.
For de har så meget nerve.
De der tosser, som tør være i sig selv.
Med sig selv.
Som ikke er på evig flugt
– som gemmer sig i gamle forkvaklede historier om ditten og datten.
Som holder sig selv og andre nede,
for at spille et skuespil
for at stive selvværdet af
– som er så dårligt, trods den akademiske uddannelse ….
Som hverken overtræning, falske patter eller smalkost ændrer på.

Ih guder
i Roskilde
I bonderøve …

Vågn op
du kære sjæl
vågn op til dåd.

I livet
er livet
glem regler
og trivialiteter.
Traditioner
og den fede familie-komsammen,
hvor masser af alkohol er det eneste,
der gør det udholdeligt at være der.

De største snobber findes ikke blandt samfundets top,
ej heller bunden
– derimod den grødede grå masse i midten.
De, som har meget firkantede meninger om,
hvordan “man gør” og “ikke gør”.

Her må skåles,
spyttes mens man i iver taler.
Dårlig ånde er tilladt (dog ikke tilrådeligt)
og pletter og huller i tøjet
noget, der får os til at ånde lettet op.

Her er vi
et billede af dig
som du selv er,
hvis du tør …

Hov
jeg er sgu blødt igennem
ups.