Posts Tagged ‘forkælede ældre’
Nu-er-det-MIN-tur generationen
Jeg ruller endnu et blogindlæg ud, som er i overhængende fare for kritik. Vandende deler sig. Det gode ved det er, at man kan gå tørskoet over til den anden bred.
Det handler denne gang om de ældre. Hvad sker der lige med dem? Hvis ikke man er yderst vågen, så springer de over i køen. Og hvis man ikke hædrer dem og lader dem bestemme, så bliver de børnefornærmede, laver vild drama, og skaber sig som fem årige børn.
Nu er det MIN tur, hmfr !!
Mine forældres generation er dem, som mener, at de har skabt velfærdssamfundet. Nu er de pensionister, og nu er det DERES tur til at blive forfordelt, og dem, som skal stå forrest i køen. Dem, vi skal sætte over alt andet og vælge først i enhver given situation. Nu er det nemlig og endelig deres tur.
Det er ikke alle ældre, der er sådan. Heldigvis. Men der er rigtig mange af dem, og man møder dem dagligt.
Respekt for de ældre
Jeg er stor tilhænger af at udvise respekt for den ældre generation. Ældre mennesker har en erfaring, vi andre endnu ikke har, og af og til også både viden og visdom. Vi skal udvise respekt for dette.
Desuden synes jeg langt de fleste ældre har for få penge at leve for, og at vi som samfund så rigeligt har råd til at give dem langt bedre vilkår. I stedet for at sende penge til Ukraine, og bruge penge på kampfly, kunne vi benytte midlerne til at forsøde livet for vores ældre den sidste tid. Politikerne ser de ældre som udgifter. Hvad med at se dem som aktiver, der bare ikke er så aktive længere?
Jeg mener dog ikke vi skal finde os i tåbelig og uanstændig adfærd fra de ældres side. For, bare fordi man er ældre og pensionist, betyder det ikke man har højere status og er hævet over alt og alle. Jeg synes faktisk den ældre generation på flere punkter opfører sig uanstændigt og selvoptaget.
Deres forældre opførte sig helt anderledes roligt, og havde ikke travlt med at komme først. De havde ellers oplevet krigen, men det var måske det, som gjorde dem ekstra påpasselige med at møve sig frem.
Hvor blev anstændigheden af?
Jeg har simpelthen ikke tal på, hvor ofte jeg ser en 75 årig springe over i køen i supermarkedet. Så sent som i går, irettesatte en ung woke ekspedient en ældre kvinde, som sprang Kurt og mig over i køen. – Jeg tror det var deres tur, sagde hun og nikkede til mig. – Åh, jeg kom vidst til at gå den forkerte vej, sagde den ældre flovt, for hun var tydeligt blevet fanget med fingrene i kagedåsen. Jeg var da ligeglad. Hvis hun kom først, ville jeg jo bare været ét minut længere tid om min handel. Det er mig helt ligegyldigt. Det er dog interessant, at det bare sker rigtig ofte.
En gang skrev jeg om et ældre ægtepar, der i Brugsen sprang en meget lang kø over, fordi en ny kasse blev åbnet. Parret stod ikke i kø, de kom gående op mod kasserne, i det øjeblik en kassemedarbejder annoncerede, at en ny kasse ville blive åbnet. Det ældre par, som var et stykke væk, kastede en piskefløde flere meter gennem luften, for at den skulle ramme kasse-båndet, så det således skulle indikere, at nu var de på magisk vis blevet nummer ét i køen. Det var helt grotesk.
For engang skyld var der folk der kommenterede på det, fordi det var lige groft nok. – Jamen, vi kom først, svarede kvinden og kiggede undvigende imens både hun og hendes mand i rasende hast kastede deres øvrige varer op på båndet. De vidste godt de var upopulære, men de var ligeglade, for de skulle bare til NU.
Det er meget lidt overskudsagtigt. I den kø, hvor jeg, og 10 andre stod, var der familier med små trætte børn. Det var det ældre par da fløjtende ligeglad med, for nu var det DERES tur. De har jo stået i kø hele livet, så nu skulle de fandeme ikke også stå i kø i supermarkedet. Næh, de kom først, bare ærgerligt for alle de andre, der havde ventet i kø i 15 minutter. – Av bæv og ha ha, nu kommer vi først hjem til kaffen!
Italiens ældre er markant anderledes
Den from for adfærd er helt utænkelig i Italien. Der ville man aldrig opleve det. Det er meget kartoffel-dansk. Nej, i Italien har de ældre rasende god tid i supermarkedet, og står længe og hygge-snakker hen over grøntsager og ost. De elsker i øvrigt børn, så de lader gerne børnefamilier komme til først.
Jeg har oplevet ældre på restauranter i Italien rejse sig op, flytte stole og borde, for at jeg kunne komme forbi med barnevogn og fem børn, mens de smilede og nikkede og komplimenterede mine lyshårede børn. Ikke noget med brok, skulende blikke og irritable grynt, som hos de ældre i Danmark, hvis de skal flytte sig én millimeter, og gøre plads for andre.
De ældre italienere ville ikke stoppe dér. De ville komme hen og spørge, hvor vi var fra og tale med os om området og de lokale gårde og give råd til restauranter, og de ville give børnene slik.
Alt i mens går ældre kartoffel-danskere går rundt med åben mund på gaden, og er helt ubevidste om, hvordan de virker på andre.
De ældre i familien vil bestemme alt
Den ældre generation er overhovederne og sætter dagsordenen for, hvornår man er sammen i familien, på hvilken måde og i hvilket omfang.
Vé den, som ikke deltager under disse regler og doktriner. De bliver frosset ud, bagtalt og lagt for had. Jeg har set det utallige gange.
Familiedramaer, folk bliver rigtig kede af det og føler de ikke bliver accepteret, bare fordi de ikke holder jul på en bestemt måde.
Forsoningsmøder afholdes og går i hårdknude, fordi de ældre tror mødet handler om, at de skal banke de yngre generationer på plads. De er ikke med på, at der er et større billede i spil. De tror vitterligt bare, at den øvrige familie har glemt reglerne.
Der er nok til alle
Jeg nyder at holde døren for ældre ved indgangen til en forretning, og gå til siden, så de lettere kan passere på fortorvet. Selvom mange ældre ser ud til at gå godt, kan de dog stadig have smerter. Jeg synes det er almindelig pli at flytte sig for de ældre, ligesom jeg synes det er god skik at benytte tituleringen ‘De’ til ældre. Jeg har lært mine børn at gøre det, ligesom jeg har lært dem at rejse sig op og give hånden.
Men det er chokerende så mange ældre, der møver sig frem og springer over i køer, med fråde om munden og mig mig og mine behov mentalitet. Det er som om de mener, at de indløste en VIP billet til livet, da de gik på pension. En billet, som giver dem adgang til at stå forrest. De kæmper som om, noget bliver taget fra dem, som om der ikke er brød nok til alle.
Roooolig nu. Der er nok til alle. Både til ældre, indvandrere og udsatte. Og tid har I nok af. Så ro på.
