Vinni Gren Bonde

Lars Muhl, Tony Robbins og Cloé Madanes har været mine coaches. Jeg er uddannet hos dem.

Mens Lars tager udgangspunkt i den åndelige udvikling, med basis i den esoteriske ur-kristendom, tager Tony og Cloé afsæt i den mentale og personlige udvikling, med basis i NLP og psykologi. Sidstnævnte er en allerede 14 år gammel uddannelse og Lars var fra 2017-2019. Selvom jeg har fået vanvittigt meget ud af begge uddannelser, har de faktisk blot været springbræt til en endnu længere uddannelse.

Enhver, der har været på lignende uddannelser ved, at der sker mange ting i livet, når man først begynder den rejse. Mange bliver skilt, venner og familie forlades og gamle vaner dør. Nyt job, ny livsstil. Det er en uundgåelig del af rejsen. Der er nemlig ikke blot tale om et kursus, hvor vi tilegner os ny viden. Vi bliver ved sådanne rejser mindet om, hvem vi er, hvorfor vi er, og hvad vi er her for.

Alene det faktum, at vi udvikler os gør, at vi bliver bevidste om vores værdier og kridter dem op, for at leve i overensstemmelse med, hvem vi i sandhed er. Vi kan ikke længere holde andet ud. Vi bliver syge af det.

Det er jo hele formålet med rejsen: At være i vores sande Selv. Det kommer der dog reaktioner på, med garanti. Den flok vi tilhører vil måske ikke synes vi er så fede længere, fordi vi begynder at glide af på fnidder-fnadder livet, som har været denne floks kultur. Vi vil ikke længere være en del af den måde at være sammen på, gøre ting på, holde hinanden fast på / nede på (også kaldet traditioner) og begynder at klippe snore til flere i flokken, og søger andre græsgange. De peger fingre.

Nu kan vi ikke længere styres, og derfor er der ballade blandt flokmedlemmer, som går til flokkens ledelse (de gamle) og beklager sig. De tager måske affære og indkalder til kaffe-møder og forsøger at få os tilbage i folden. De placerer skyld (helst gerne på den nyest ankomne i flokken, som åbenbart stadig ikke vil indordne sig). Deres forsøg preller af på os og virker en smule patetiske. De skubber os blot længere væk, og al form for skyld, skam og anklagende toner er alarmklokker i vore sind, der får benene på nakken af os, og for os til at forsvinde. Lydløst, sporløst og harmløst.

So fucking be it! Yeaaa ……

Det er fedt. Det er SUPER FEDT !! Tag din power tilbage! De andre må sgu tage ansvar for deres liv. Hvis du skal dukke dig, undskylde for hvem du er og krybe mentalt nedad – for at kunne være sammen med flokken, så er det ikke længere din flok. Du må simpelthen videre. Gerne alene. Du må godt føle dig ensom, det er en del af rejsen. Du vil med tiden møde andre flokke, som ikke lever et liv som offer-køer, underlagt syge normer.

Glæd dig. Din rejse er fed!

Lad dig aldrig presse, med ord som: Vi er jo familie! Jeg kom jo også til din fødselsdag. Er det fordi din kone er særligt sensitiv at vi ikke ser jer, er hun skylden i al vores pinsel og tænders gnidsel?

Slip dem. Deres lavtudviklede niveau holder dig nede.

Nyd friheden: Sig JA når du mener JA og NEJ når du mener NEJ. Altid 100% ærligt og høfligt “,) Så bevarer du dig selv, oppe. Højt oppe. Og de kan ingenlunde nå dig. Lad dem svine dig til. Det er OK “,)
De er på et plan, hvor de ikke har forstået, at de i virkeligheden sviner sig selv til …. dem om det!