Vinni Gren Bonde

Hvis man – som Morten og jeg – ikke deltager i diverse fester og events, er det alligevel dejligt at kunne glæde sig på andre menneskers vegne over, at de godt kan lide den slags.

Jeg nyder at høre om, hvordan en nabo har fået ordnet hår i forbindelse med de mange konfirmationer de skal til. Jeg kan selv huske hvordan det var, dengang jeg selv holdt af at gå til fester. Det er dejligt! Ligesom det er dejligt at se, hvordan et smukt par glæder sig til at deltage i en fest de er inviteret til. Nyt tøj iført, gaverne flot indpakkede, bilen vasket, der dufter svagt af parfume, verdens problemer er væk.

Det er en fryd, når nogen glæder sig til det de skal. Det er helt lige gyldigt, om det er noget jeg selv gider eller ej. Glæden består udelukkende i, at kunne glædes med andre, på deres vegne. I det ligger en gave. En lille usynlig gave. Den minder om taknemmelighed, som deles med andre. En slags delt glæde, uden at det er en delt oplevelse. Det gør det samme inde i mig, som når jeg lukker øjnene og bliver taknemmelig over at høre fuglene synge i træet udenfor vinduet: Smukt og fuld af smerte og liv på én og samme gang.

For mig handler det om, at jeg bliver glad når jeg ser nogen gør noget, som betyder noget for dem. Ligesom jeg bliver trist, når jeg kan se nogen deltage i noget – eller gøre noget – de bare ikke har lyst til. Når de direkte øger vold på deres sjæl og deres livs mening. Det virker direkte håbløst.

Det er dejligt, når nogen kan glæde sig på vores vegne. Glæden er dog størst for dem selv.