Vinni Gren Bonde

Vi har alle forventninger, til al muligt – og umuligt. Det er OK! Det kan vi nok ikke lave så meget om på.

Der, hvor kæden hopper af er, når vi render rundt og tror at andre er synkroniserede med disse egen-forventninger. At de har forventninger, der matcher vores. Tænker som os.

Jamen, du må da have sammen holdning til, hvordan vi afvikler en konfirmation, for vi er jo vokset op i samme fam.. nåh, nej.

Nemlig! Vi mødes med hver vores baggrund, vi har forskellig bagage med, forskellige programmeringer og derfor forskellige forventninger og meninger om, hvordan livets handlinger skal udspilles. Ja, det er rigtigt, at der er én overordnet: samfundets normer! Men herunder ligger et utal af forskellige programmeringssprog, hvor tingene altså foregår temmelig meget forskelligt fra hinanden.

I min mors kristne Frikirke-familie på Bornholm er ting temmelig anderledes end i Mortens ateistiske familie i Roskilde – som igen er helt anderledes end min fars Københavner familie.

Min serbiske venindes familie holder jul 6. januar og dans(k)er ikke om juletræet juleaften, de har andre traditioner. Bryllupper i mine mellemøstlige venners liv er med 400-500 gæster, men det er meget mere loose. Man sidder ikke i otte timer og spiser og lytter til taler, man spiser bare af paptallerkener og danser og går hjem, når man vil. Man bruger samme pæne kjole hver gang, og gaven er en håndfuld penge – ingen grund til at lægge hovedet i blød og bruge tid på at købe en gave. Bare kom!

Er man vokset op på én måde, og har samme venner livet igennem, samme type job og har levet med disse normer altid, så kan det være overordentligt svært at forså andre kan tænke anderledes. Der kan let opstå konflikter, skuffelser og surmuler.

De mennesker jeg synes er mest fleksible, åbne, rummelige og nemme at finde ud af det med, er folk der er omstillingsparate, der har haft mange skift i livet, forskellige typer af jobs, flyttet mange gange til forskellige landsdele eller lande og som har udlændinge i omgangskredsen.

De er vant til, at alle er forskellige og kan som stor selvfølgelighed finde melodien i det – for de forventer aldrig, at andre er synkroniseret med netop lige deres indvendige følelser og forventninger.