Vinni Gren Bonde

Når jeg skal dø,
vil jeg hælde et sidste glas rødvin op,
skåle for livet
og se frem til at vende retur.

Måske vil jeg tage en smøg.
Jeg ryger ellers ikke.
Men måske gør jeg det alligevel, den dag.
Jeg kan nok få Clara til at købe en pakke cigaretter til mig.

Så vil jeg lægge en smuk make-up
tage elegant lyst tøj på
og en hat.
Og alle de mange smykker jeg ejer.

Jeg vil sætte Bo Kaspers Orkester på
med “Dansa på min grav”
efterfulgt af Keith Jarrett – nonstop.
Og sidde blandt mine nærmeste, hvis de er der.

Når jeg ser mit liv afspillet som en film,
vil jeg le og græde på én og samme gang.
Være taknemmelig over alt, der er hændt
– for alt har været læring, og næring.

Jeg er ikke bange for døden
eller livet.
Jeg håber at være her længe,
men ved, at jeg er her – selv, når jeg er gået bort.

Hvis mine børn har følt sig elsket og mødt,
har jeg opnået det jeg ønskede i dette liv.
Hvis min mand har følt sig elsket og set
har jeg opnået det, jeg ønskede mig i evigheden.

Jeg er ikke bange for leve
og derfor ikke bange for at dø.
Se på træerne,
de er ikke bange for at dø.

Haren springer rundt på marken,
den har ingen bevidsthed om død.
Dalai Lama tænker nok ikke så meget på døden.
Gad vide om han er i tvivl om,
hvorvidt han allerede er gået over på den anden side eller ej,
for han er vel i en konstant tilstand,
hvor han bare ER.

Han ryger faktisk nogen gange,
Lamaen.
Gad vide om Jesus ville dyrke Ayahuasca, hvis han var her nu?
Tja, han er her jo nu
du
og jeg
er
vi
her
nu?

Når jeg skal dø,
vil jeg hælde et sidste glas rødvin op,
skåle for livet
og se frem til at vende retur.

Sammen med min skytsengel vender jeg retur.
Som i en lille båd sejler vi op ad himlen til.
Vi griner – og taler om vores tid sammen.
Min skytsengel – min trofaste rejsemakker.

Når jeg skal dø
vil jeg vinke til alle jeg kender
og takke for alt det de har bidraget med
for at jeg kunne få lov at være her
igen
og igen
…

Når jeg skal dø vil jeg synge
“Hvem kan segla för utanvind”
og sende tanker til min svenske familie
og Ålands ophav.

Turen gennem sjælsskakten var smuk, da jeg ankom.
Jeg husker den endnu.
Tur/retur står der skrevet
og rejsen retur er lilla, snoet og langsom.

O, du store Moder
jord
himmel
hav.