Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘gentagelser

Er du på den forkerte måde?

leave a comment »

Du har været her altid.

Det samme
De vil have alting skal være det samme
sådan som det altid har været
og hvis det ikke er
så lader de bare som om det er
taler om det igen og igen
som om intet har forandret sig
som om dit liv ikke har udviklet sig
som om du ikke har rykket dig
de forsøger at indvikle dig
til at gøre som dem
som da du var gift med den forrige
hvor alting bare var som det var.

Nedsættende kommentarer kommer som perler på en snor
når de er på besøg
i dit hjem
fordi de stillestående mennesker
ikke kan tåle forandring
ikke tåler, når de ikke forstår
ikke inddrages
ikke rådspørges
og ikke får løbende oplysninger om dine valg
i dit liv
og når de ser på dig
og taler til dig
(ikke med dig)
taler de til dit gamle jeg
som du var for 25 år siden.
De kender dig slet ikke.
De ønsker ikke at kende dig.
De ønsker du skal være
som du var.
For så var du et spejl af dem
og det er der tryghed i.

Alting skal være det samme!
Gentagelsens kvalmende åg
der ufrivlligt lægges på dig.
De samme jokes
om dengang du var lille
de samme mennesker
der tager de samme sild med
til de samme julefrokoster
hvor alle sidder på de samme pladser som sidste år
og taler om de samme ting som sidste år
spiser de samme retter som sidste år
skændes om det samme som sidste år
kommer med nedladende kommentar som sidste år
som er jaloux på din udkårende
der stråler lige en lækkerhed for meget
og går op i nogle mærkelige ting
og kommer af en prolle familie
og ikke en ordenlig familie
alle irriteres som sidste år
men til næste år
gentager vi hele molevitten som sidste år.
År efter år.

Dronnigen
Statsministeren
Pigekoret

Du har været her altid.

De vil ikke se,
at du går på en anden sti
at du er et andet sted
at du har været det i årevis
de vil ikke acceptere
at du ikke er som dem
for de er på den rigtige måde
og du er på den forkerte måde.

Det er også din ægtefælles skyld!
Sådan var du ikke før.
Den forhenværende kunne i det mindste banke dig på plads
og ringe når nogen havde fødselsdag!

Mærker du kulden?
Det håber de!
Deres opdragelsesmetoder virker ikke på dig
og det bringer deres pis i kog.

Det koger over
det stinker
det kan ikke skjules
hensigterne er råbende gennemskuelige.


De rummer dig ikke
fordi de ganske enkelt ikke vil
se dig
som den du ER.
De er ikke nærværende
de lytter ikke til dig
de taler hen over dine svar
og afbryder i ét væk.
For at høre sig selv tale
om ligegyldigheder
og gentagelser.

Det er gentagelsen de vil have
og de forsøger stadig at banke dig på plads
så du kan være som de gerne vil have
for de er ikke interesseret i DIG
eller din “nye” familie
de er interesseret i gentagelsen
hamsterhjulet.
De slipper dig ikke.

De har en lille sort bog.
I den skrives alt ned du ikke gør for dem.
Alt det de har gjort for dig.
Alle de gange du har svigtet.

Bryd ud af de syge normer
de vanvittige usagte forventninger
vend ryggen til den kolde manipulerende skulder
og luk døren – pænt – men helt!

De banker på igen
men det er ikke dig de banker på hos
det er Gentagelsens Ulidelige Genkendelighed de banker på hos
derfor svarer du ikke.

Du har været her altid.

Som hjertet er hjemmet i din krop
er huset for dit sind.

Her levnes ikke rum for andres drama
bagvaskelsens tale
slet skjulte agendaer
eller besøg af spioner.

Du har været her altid.

Du var her i Begyndelsen.
Du vil være her i Enden.
Du kom af Intet.
og ER her Evigt.

Spred vingerne og flyv
du ER fri!

Written by Vinni Gren Bonde

oktober 15, 2021 at 10:34